Heksejægerens lærling af Joseph Delaney

Titel: Heksejægerens Lærling
Forfatter: Joseph Delaney
Serie: Wardstenen #1
Genre: Ungdomsbog, Fantasy
Udgivelse: 2005
Læst på: engelsk
Sider: 260
Forlag: Carlsen
ISBN13: 9788762601413

Thomas Ward er den syvende søn af den syvende søn, og det betyder, at han har mulighed for, at blive heksejægerens lærling – et hverv, som han ikke er helt sikker på, hvad han syntes om. Arbejdet er hårdt og heksejægeren er nådesløs, men med god grund, for mange lærlinge klarer aldrig deres prøvetid. Enten siger de selv fra, eller også lider de en grusom død.

”Jeg ville komme til at lære, hvordan man beskyttede gårde og landsbyer, mod ting, der kom krybende om natten. At tage sig af genfærd, dæmoner og alskens andre ondsindede væsner ville være en naturlig del af arbejdet. Det var det, heksejægeren gjorde, og jeg skulle være hans lærling.
”Hvor gammel er han?” spurgte Heksejægeren.
”Han bliver tretten til august.”
”Men klejn af sin alder. Kan han læse og skrive?”
”Ja,” svarede far. ”Han kan begge dele, og han kan også græsk. Det har han lært af sin mor. Han kunne tale det næsten før, han kunne gå.”
Heksejægeren nikkede og kiggede tilbage over den mudrede sti bag leddet, der førte op til stuehuset. Det var, som om han lyttede efter noget. Men så trak han på skuldrene. ”Det er et hårdt liv, selv for en voksen mand,” sagde han. ”Tror du han kan klare det?”
Citat fra Heksejægerens lærling side 13

Thomas skal lære at takle alverdens ondskab, og derved sikre, at alle kan leve trygt og sikkert. Gengangere, hekse og skræmmevæsner er nogle af de væsner som han skal lære at takle, og hvor nogle af dem er lettere ufarlige, er andre af dem direkte dødelige at komme i kontakt med. Inden Thomas får set sig om, har han lavet den største fejl i sit liv. Uden at vide det, har han sluppet Moder Malkin, en af de ondeste hekse i herredet, fri fra sit fangskab, og hvis han ikke gør noget, kan det koste mange mennesker livet. Men kan han, som ny lærling, stille sig op mod Moder Malkin og overleve?

***

Wardstenen (også kendt som heksejæger-serien) er en serie for de unge omkring 10 år og op, men personligt syntes jeg, at man sagtens kan læse den som voksen også. Jeg har i hvert fald læst den indtil flere gange nu, og jeg bliver lige overrasket hver gang, over hvor meget den fanger mig (jeg kan jo desværre ikke kalde mig selv helt ung længere). Den er til tider lidt let skrevet og der er en smule større mellemrum mellem linjerne, men lad jer ikke skræmme, for så længe man husker at det er en serie for unge, er det er en af de mest geniale serier, jeg længe er stødt på.

Miljøet er lidt gammeldags, så der er derfor ingen biler, flyvemaskiner eller teknologi af nogen afart. Det er med til at gøre bogen hyggelig, men også uhyggelig, for når vores hovedperson står ansigt til ansigt med diverse afskyelige væsner, er der altså intet andet end hans egen kunnen, gammeldags værktøjer og blandinger af jern og salt o.l. til at redde ham. Dog lyder det ganske hyggeligt at sidde og snakke eller læse i stearinlysets skær, og nogle af de andre charmerende ting, der følger med ved ikke at have moderne teknologi.

Noget af det jeg aller bedst kan lide ved historien, er vores hovedpersons uskyldige måde, at få rodet sig ud i en masse bøvl. Han har den der trofasthed i sig, som i hvert fald i første bog, fører ham på afveje, og så står han pludselig ansigt til ansigt, med en ubeskrivelig ondskab, uden heksejægernes hjælp, og er virkelig på skideren. Det er både skræmmende og morsomt, og når først jeg får kastet mig ud i en af disse bøger, er jeg slet ikke til at stoppe igen. Godt nok er det en horror for unge, men også jeg bliver ind imellem en smule skræmt.

Forsiden er desuden super flot hvis I spørger mig – meget simpel, men også fangende. Den er en ener. Og noget af de mest geniale er bagsideteksten, hvor der ikke står andet end:

Advarsel:
Læs ikke denne bog efter mørkets
frembrud.

6 thoughts on “Heksejægerens lærling af Joseph Delaney

  1. Jeg har også læst hele serien, og jeg må også indrømme at jeg ind imellem har været seriøst skræmt xD Synes den serie er helt og aldeles genialt skrevet og genialt fundet på …

    • Hehe, dejligt at høre at jeg ikke er den eneste som bliver skræmt af en serie for de lidt yngre. =D
      Det er en skøn skøn serie, men jeg har faktisk kun læst til fjerde eller femte bog – det må jeg få gjort noget ved. =)

      • Jeg har kun læst første bind og jeg er overrasket over hvor god den bog var jeg vil helt vildt gerne købe resten af de bind ved bare ikke hvor man kan få dem henne men hvis i ved hvor man kan få dem så må i gerne kontakte mig.

      • Hej Ejnar,

        Godt at høre, at du syntes om denne bog, for som du selv siger, er den rigtigt god! =D
        Jeg har lige slettet din email (jeg har ikke gjort noget ved teksten, kun slettet den mailadresse du skrev), for din egen skyld, for man kan risikere, at der er alle mulige folk og søgemaskiner, som pludselig begynder at sende en masse spam til en, når man lægger den op på den måde. Jeg håber det er okay.
        Og for at svare på dit spørgsmål, kan denne serie købes i enhver boghandel og i alle internetboghandlerne (fx saxo.com) prøv at kigge flere forskellige steder og sammenlign priserne. =)

        Du får lige nogle links til internetboghandlere:
        http://www.saxo.com/dk/
        http://www.williamdam.dk/
        http://www.arnoldbusck.dk/
        http://www.bog-ide.dk/

        Jeg håber det hjælper. =D

  2. En af mine bibliotekarvenner anbefalede denne bog, og jeg ville også gerne holde af den, men desværre fængede den slet ikke. Den er først og fremmest skrevet til et meget ungt publikum, og selvom det ikke nødvendigvis er et problem (da jeg læser en del børne- og ungdomsbøger), så ramte denne desværre helt forbi mht. mig :-/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s