Spændende bog-nyt: Ny serie af Margit Sandemo på vej

Jeg har længe vist, at der ville komme endnu en serie af Margit Sandemo på det danske marked (det fortalte forlaget Jentas mig, da jeg var i virksomhedspraktik hos dem sidste år) og nu er der så kommet mere info om denne nye serie.

Serien kommer til at hedde Lysets Rige og vil bestå af i alt 20 bøger. Det er en efterfølger til Heksemester serien. Vi følger alle dem vi kender, når de drager ud på deres næste rejse i Lysets Rige, og jeg glæder mig helt vildt til, at denne serie udkommer. Godt nok har jeg endnu ikke fået læst heksemester-serien færdigt, men derfor kan man jo stadig godt glæde sig. =)

Det bliver specielt spændende at se, hvordan forsiderne til denne serie kommer til at se ud – om de følger stilen fra Heksemester serien, eller om de bliver anderledes, netop for at understrege, at dette er en anden serie.

Isfolket og heksemestern var to forskellige serier, og alligevel hænger de sammen, for de foregår i samme univers, og visse af bøgerne også i samme tid. Denne nye serie sammenkobler de tre serier, og personer fra både Heksemesteren og Isfolket kommer til at optræde. Det lyder bare vildt spændende. Jeg har overvejet om jeg også skal give mig i kast med Isfolket, da jeg faktisk har de første par stykker stående her hjemme, og måske jeg gør det på et tidspunkt. Det er i hvert fald endnu en serie som jeg gerne vil have læst.

Endnu er der ikke frigivet noget cover, men udgivelsesdatoen er sat til den 13. september, og ligesom det var med heksemester-serien, vil der udkomme en bog hver måned. Det er med andre ord 20 måneder, med bøger fra Margit Sandemo og Jentas. Slet slet ikke dårligt.

Hvad syntes I om denne nye serie? Har I planer om at læse den, eller er den ikke på jeres to-read lister?

5 thoughts on “Spændende bog-nyt: Ny serie af Margit Sandemo på vej

  1. Haha det ville have været ganske fantastisk at få de ekstra timer i døgnet, men jeg skal nu først bruge dem om nogle uger. Jeg har nemlig stadig ferie og har det helt indti d. 20. august. Og min kære mand arbejder konstant (minimum 13 timer om dagen og de sidste tre uger har han været på Langeland fra søndag til fredag) så jeg har ALT for meget tid og er alt for meget alene. Og så læser jeg fordi jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal lave haha. Lyder ret ynkeligt, men det er nu hyggeligt nok 😉 Det har gjort at jeg nu har planlagt indlæg til d. 22/8 så jeg er da lidt foran 😀

    Jeg vil gerne læse den nye serie, hun har skrevet, men først når jeg har færdiggjort de andre. Og jeg er kun halvvejs igennem Isfolket 😉 Så der er lang vej endnu 😀

    • Baah, slet ikke ynkeligt, lyder bare hyggeligt – selvom det nu må være hårdt at han ikke er der mere end han er. Heldigvis er min hjemme hver dag når jeg kommer hjem fra arbejde, så vi har masser af tid til at sidde og snakke, se fjernsyn m.m. Men ind imellem kunne man sku godt ønske sig mere alene-tid, selvom han er dejlig. =)

      Hold da op, den 22/8… Jeg er først lige begyndt at eksperimentere med at udgive forud, men umiddelbart går det da fint nok. =) Jeg kommer nok til at bruge det mere i fremtiden, for jeg kan godt se ideen i, at bruge én dag på at udgive en masse, og så kunne læse de andre dage, i stedet for at bruge timer hver dag på at søge og udgive, og så for man alligevel ikke læst en skid, fordi man liiige skal se noget. Hehe.

  2. Glæder mig helt vildt til den nye serie. Har med fryd og glæde læst hele serien om Isfolket, Heksemesteren og Sandemoserien. Når først jeg går i gang med en af disse bøger læser jeg hele dagen og når jeg når til aften er jeg færdig med bogen. Margit skriver helt fantastisk fængslende

    • Hun skriver også godt – eller nej, jeg er faktisk ikke så begejstret for hendes skrivestil, men hendes historie derimod, gør fuldt ud op for det. Af en eller anden mærkelig grund, er jeg gået i stå med heksemesterserien – suk suk. Jeg regner med at prøve og læse videre her snart, for jeg vil jo gerne være klar til den næste serie der kommer!

  3. Ja men den nye serie af Margit Sandemo , skal da læses Har læst heleserien om Isfolket og Heksemesteren er også læst. Jeg har også læst de 25 bøger som hedder sandemo serien. Så kan vist godt sige at jeg er en flittig læser af hendes bøger.Jeg håber da også at der vil komme flere bøger fra hendes hånd , når Lysets Rige er afsluttede. Ellers kommer jeg godt nok til at savne min bog hver månede.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s