Ændringer i 2012 udfordring…

Jeg har tænkt meget over dette, og er kommet til den konklussion, at jeg simpelthen har været for håbefuld, da jeg satte mig mål for dette års læsning. Jeg har for året sat tre udfordringer op: Debut author challange, læse mindst 60 bøger og en klassiker udfordring, og jeg har simpelthen ikke tiden.

Den faktor der spiller ind er anmeldereksemplarer. Jeg er simpelthen så over-lykkelig for alle de skønne bøger som forlagene sender til mig til anmeldelse, og jeg prøver ihærdigt at nå dem alle sammen, men som situationen ser ud lige nu, er jeg altså bagud – håbløst bagud. Jeg har anmeldereksemplarer, som jeg har haft liggende i snart et år, og det er simpelthen for dårligt, og jeg undskylder mange gange til forlagene, som sidder og venter på anmeldelser af disse bøger.

Jeg har derfor valgt at sløjfe min klassiker udfordring, og i stedet indsætte en anmeldereks. udfordring, for på denne måde sikrer jeg, at jeg kan begynde på den bunke af bøger jeg har liggende, uden at stresse over både debuterende forfattere og klassikere (24 bøger i alt). Umiddelbart har jeg sat kravet på 12 anmeldereksemplarer for det sidste havle år, hvilket er en smule lavt for den bunke der ligger her hjemme, men jeg skal også til eksamener i september, der er bryllup, der er praktisk opgave i butikken (en form for svendeprøve når man er boghandlerelev), juletravlhed (det er jo en boghandlers travleste tid) m.m. Så jeg forventer at nå de 12, og når jeg mere, er det bare bonus.

I løbet af dagen i dag vil jeg ændre udfordringen over i menuen til højre, og jeg vil lave en samlet liste over de anmeldereksemplarer jeg har liggende her hjemme, som jeg så vil begynde at strege af på, efterhånden som jeg får læst og anmeldt bøgerne. Jeg har lige en masse planer for dagen i dag, så jeg forventer først at dette vil være helt færdigt i aften, men så er det også klart til, at jeg giver den gas fra i morgen af.

Jeg håber ikke der er mange af jer der bliver for skuffede over denne ændring, for der var en del af jer, som udtrykte begejstring for en klassiker udfordring, men jeg har som sagt været nød til at prioritere, og jeg syntes ikke man kan være sig selv bekendt, når man ikke overholder aftaler – og et anmeldereksemplar fra et forlag, er jo en aftale om, at der gerne snart skulle komme en anmeldelse af bogen. Jeg håber I forstår denne ændring.

OBS. listen tog lidt kortere tid at lave, end jeg havde regnet med, så jeg tror faktisk den er ved at være der. Måske jeg har glemt en bog eller to, men jeg tror faktisk jeg har husket dem alle. En laang liste…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s