Lord of the changing winds af Rachel Neumeier

Titel: Lord of the changing winds
Forfatter: Rachel Neumeier
Serie: The Griffin Mage #1
Genre: Fantasy
Udgivelse: 2010
Læst på: engelsk
Sider: 367
Forlag: Orbit
ISBN13: 9781611290738

***

Grifferne er kommet til den lille by Minas Ford, men disse væsners ankomst, er ikke helt uden problemer, og mange vil gøre hvad som helst, for at drive dem væk fra deres jord. Grifferne bærer nemlig ilden i deres sjæl, og med sig bringer de ørkenen – varm og tør lægger den sig over ellers så frodig land, og dræber alt hvad der engang levede der. Iaor, konge af Feierabiand, vil ikke tolerere ødelæggelsen af hans land, og planlægger at føre krig mod de majestætiske og dødsensfarlige griffer, men hvorfor er de overhovedet kommet til hans land, og ligger der mon mere bag?

”But why they left their own desert in the first place?” Nehoen shrugged. “Who can guess why such creatures do anything?”
”Griffins are bad for fire,” said Kanes. The smith’s deep voice rumbled, and everyone hushed to listen to him. ”That’s what I know. They’re made of fire, and fire falls from the wind their wings stirs up. That’s what smiths say. They’re bad creatures to have about.”
Citat fra Lord of the changing winds.

Kes, en stille og lettere skræmt landsby pige, bliver kontaktet af grifferne. De har mange sårede og kun hun kan hjælpe dem. Hun giver gladelig sin hjælp til disse smukke og majestætiske dyr, men for hvilken pris? Det de forventer af hende, vil ændre hvem hun er som menneske, og jo mere hun bliver som dem, jo mere forstår hun, at det de flygter fra, er langt farligere for hendes folk, end ørkenens ødelæggende varme.

***

Jeg havde virkelig glædet mig til denne bog, for hele ideen bag bogen er vildt fed; majestætiske og super smukke griffer, som er vilde og dyriske og som ikke underkaster sig noget menneske, men som pludselig har desperat brug for hjælp fra en ung pige, for at kunne overleve. Det lyder da bare godt – næsten lige så godt som drager for mit vedkommende.

Historien havde sine gode sider, men desværre havde den også en masse dårlige. Den var ret kompliceret og ofte også ret langtrukken, så jeg følte på intet tidspunkt at jeg kom ordentligt ind i den, hvilket ærgrede mig lidt. Desuden manglede jeg en form for følelser i bogen – grifferne er vilde og dyriske, men derfor havde jeg nu alligevel forventet at der ville være et eller andet følelsesmæssigt (venskab) mellem vores hovedperson og de griffer hun hjælper, men i stedet blev det noget tamt og følelsesforladt pjat, hvor vores hovedperson forvandles fra tænkende, følende menneske, til et vildt barn som lever med grifferne, og forlader både familie og venner.

En anden negativ ting er navnene, for hold da op hvor er de komplicerede. Jeg prøvede virkelig at holde tungen lige i munden med hvad de alle sammen hed, men endte med at måtte skrive det ned på et stykke papir, så jeg ikke hele tiden sad og blev forvirret. Navnene er vildt lange, og er umiddelbart ikke nogle man kender – hvis de så i det mindste var blevet forkortet, tror jeg næsten det havde været nemmere, men nej, besværligt skulle det være.

Jeg kan stadig godt lide ideen bag historien, og nu er der jo to bøger mere i serien, hvor der kan nå at blive rette op på en del af de negative sider, som jeg nævner ovenover. Jeg er stadig håbefuld mht. denne serie, og har da planer om at læse de næste på et tidspunkt, for at se, om ikke det hele bliver bedre – men det kan godt være der lige skal gå lidt tid, så jeg kan komme mig over skuffelsen af denne første bog i serien.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s