Blodet er liv af Benni Bødker

Titel: Blodet er liv
Forfatter: Benni Bødker
Serie: Nattens Børn #2
Genre: Ungdomsbog
Udgivelse: 2011 (den samlede udg.)
Læst i år: 2012
Læst på: dansk
Sider: 111
Forlag: Gyldendal
isbn13: 9788702113921
Kilde: Anmeldereksemplar fra Gyldendal


Edward og Agnes er stadig i tvivl om, hvorvidt deres søster Marie-Louise virkelig er død, eller om hun er en af de levende døde, der hersker i byen når mørket falder på. Da et medium som prøver at komme i kontakt med de afdøde, pludselig får kontakt til Marie-Louise, beslutter Edward og Agnes sig for, at besøge søsterens grav – og de finder den tom.

”I det samme hørte hun Edward begynde at brække kistelåget op. Det knagede højt, derefter fulgte et ordentligt brag. Og så blev der stille. Der kom ikke en lyd nede fra graven. Agnes stod som lammet. Hun turde ikke engang få sig selv til at spørge, hvad han så.
Så sagde Edward endelig: ”Kisten er tom!”
Citat fra Nattens børn side 163

Efter seancen er moderen i chok, og lægen anbefaler dem, at moderen og Agnes bør tage på et afslappende krydstogt, mens Edward bliver hjemme og passer sin skole. Det skal dog hurtigt vise sig, at dette krydstogt ikke er helt ufarligt, og at vampyrerne er om bord på skibet, så Edward beslutter sig for, at snige sig med. Men alverdens ting kan ske, når mørket sænker sig, og man er fanget på et skib, med en last fuld af sultne vampyrer.

***

Blodet er liv er anden bog i Benni Bødkers historie om de to søskende Edward og Agnes.

I denne bog bliver vi taget væk fra bymiljøet med dets mørke og dystre gader, og i stedet befinder vi os på et krydstogtsskib, hvilket for vores to hovedpersoner betyder, at der er færre steder at gemme sig. Jeg må indrømme, at jeg var gladere for første bog, da jeg langt bedre kunne lide de dystre gader, de imponerende huse, kirkegården m.m. end det skib vi i denne bog befinder os på, men det gør dog ikke handlingen mindre nervepirrende. Min eneste sådan store kritik af denne bog (hvis man ser bort fra, at jeg hellere havde set at det hele foregik i byen) er, at vores to hovedpersoner til tider slipper lidt for let ud af den knibe de nu end befinder sig i – jeg ved godt bogen henvender sig til de yngste, men selv for dem syntes jeg, at det til tider blev en smule for tamt.

Der er ingen tvivl om, for mit vedkommende, at det er Agnes der bærer historien i denne anden bog. Edward er skam også en stor del af historien, og han kommer mere rundt (eftersom det er ham der kan se), men Agnes har bare en viljestyrke og en kampånd som langt overgår de fleste heltinders. Hun er en skøn person at følge, og hun er altid klar på et mysterium der skal løses.

Endnu engang er det en rigtig spændende afslutning man har i vente, men så er det jo godt, at tredje bog er lige ved hånden.

(Billedet til højre: dette er billedet af coveret til den samlede udgave – altså den nyeste udgave (udgivet i 2011), hvor forlaget har valgt at samle alle fire bøger i én. Det er denne udgave som kan købes, eller bestilles, i de fleste boghandlere, og også den udgave som jeg læser.)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s