Splittet

Jeg er altså ved at gå helt kold mht. genrer, for hold da op hvor kan det være svært at vurdere hvilken genre en bog hører under.

Tag for eksempel Høstens engle som jeg netop har anmeldt. Den valgte jeg at kategorisere som en horror, fordi jeg personligt syntes den passede bedst ind der – der manglede ligesom lidt den der dystopiske “ånd”, hvis I forstår hvad jeg mener. En del af jer har så siden kommenteret, at jeg er helt hen i vejret når jeg siger at det er en horror, men faktum er, at den indeholder elementer af begge genrer (skrev i min desperation og spurgte forlaget, og de gav mig ret i, at den indeholder begge genrer, så jeg kunne få lov at kategorisere den som jeg ville).

Anyhow, nu sidder jeg så i saksen igen igen, og denne gang er det en debut forfatter ved navn Jodi Meadows som jeg er kommet i tvivl om. Alle steder jeg kigger, står der, at det er en dystopi (hvilket kom fuldkommen bag på mig). Godt nok har vi et næsten utopisk samfund (det perfekte samfund), hvor alle kender alle, man bliver reinkarneret igen og igen og kan gøre præcist det, man aller helst vil – landbrug, musik, bager m.m. Anyhow, der fødes en ny sjæl, og en anden forsvinder, og ingen kan længere føle sig i sikkerhed, for tænk hvis de er næst. Samfundet er vel ok teknologisk – de bruger ikke rigtigt biler eller lignende, da det forurener for meget (der har vi det teknologiske samfund), men så løber jeg ind i problemer, for folkens, der er DRAGER med i bogen – og andre overnaturlige væsner. Jeg var så klar på, at kategorisere denne som en fantasy, men men men, nu er jeg igen i tvivl.

Det er lidt sjovt, som bøgerne kan have flere genrer, og så står man netop med fingrene i postkassen, og skal beslutte hvor den skal lægges. Det helt store spørgsmål er vel egentligt, om man skal følge hvad man selv føler, eller følge det de andre siger… Hmm.

Andre end mig der løber ind i det problem?

8 thoughts on “Splittet

    • Ahh, smart smart – jeg har kigget på alle anmeldelserne på goodreads, og derigennem prøvet at lure hvad folk kategoriserede den som… Havde slet ikke overvejet at kigge henne under “Genres” i siden – det er da så meget nemmere. Så er det altså vedtaget – det er en fantasy… Laughs…

  1. Jeg synes helt sikkert, du skal gøre som du selv føler. For det er jo din anmeldelse og derfor din måde at se bogen på. Hvis folk er uenige, kan de jo putte den under noget andet 🙂
    Desuden lyder det som en vildt fed bog, den er hermed på min wishlist på Amazon!

    • Hehe, det har du helt ret i… Om ikke andet kan jeg jo altid under selve anmeldelsen skrive, at der er andre som mener det er en … og så genren. Hehe.

      Den er super god, så jeg håber du vil nyde at læse den, lige så meget som jeg gjorde. =D

  2. Jeg er måske ikke løber lige så konkret ind i det problem, men kender godt når en bog ligesom hører til flere steder. Det sker faktisk oftere og oftere fordi flere forfattere blander elementer fra flere genre sammen.

    Kan man ikke bare kategorisere de bøger som begge dele og på den måde signalere at der er noget fra hver genre i bogen?

    • Jeg har godt overvejet at sætte den ind under begge, og det kan godt være at jeg ender med at gøre sådan, men problemet er bare lidt at jeg bruger numrene ud for de enkelte kategorier (fantasy 20, paranormal romance 20) til at fortælle mig hvor mange bøger jeg har anmeldt indenfor en bestemt genre og derved hvor mange bøger der er anmeldt i alt (20+20=40), og hvis der er en bog der optræder i to genrer, vil den jo tælle for to, hvor den kun skulle tælle for en (shit, det her lyder kringlet, håber du kan forstå det – har sat tal ind for at prøve at vise hvad jeg mener)…

      Anyhow, kringlet eller ej, så har jeg overvejet det, men nu må vi se om jeg ender med at gøre det eller ej. Hehe. =D

      Og ja, det er faktisk begyndt at ske ret ofte – der er ikke længere helt de samme rammer omkring en genre, som der plejede at være. Lidt nitte nogle gange, men på den anden side gør det, det også lidt mere spændende. =)

  3. Jeg synes da også bare at du skal putte dem ind under begge – jeg synes ikke det gør spor, at man sætter flere genrer på en bog. Det kan tværtimod være rart, fordi det siger noget om bogen inden man læser den – hvis man nu slet ikke er til gys, men godt kan lide fantasy, så kan man jo så se, at hvis bogen er kategoriseret som Fantasy/Gys, jamen så er det nok ikke noget ..
    Desuden ER det jo din blog, så det er dig der bestemmer 😛

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s