Demonglass af Rachel Hawkins

Titel: Demonglass
Forfatter: Rachel Hawkins
Serie: Hex Hall #2
Genre: Paranormal Romance
Udgivelse: 2011
Læst på: engelsk
Sider: 359
Forlag: Hyperion Books
ISBN13: 9781423121312

***

Sophie Mercer troede hun var en heks, men sandheden er, at hun er langt farligere end det.

Sophie tog til Hex Hall skolen, i håb om at lære og styre sine kræfter, men på Hex Hall måtte hun stå ansigt til ansigt med hvem og hvad hun egentligt er. Sophie er nemlig en dæmon, et yderst sjældent, og dødsensfarligt væsen, som nemt mister kontrollen og bliver til fare for alt og alle omkring sig.

”I get what you guys are saying. I do. But…” I looked at the three of them, setteling finally on my dad, the only person I thought might understand what I was about to say. “I saw Alice. I saw what she was, what she did, what she was capable of.” I dropped my eyes to the faded cabbage roses on Mrs. Casnoff’s carpet, but I was seeing Elodie, pale and streaked with blood. “I don’t ever – ever – want to be like that. I really would rather die.”
Citat fra Demonglass side 15

Nu drager Sophie til England med sin far, sin bedste veninde og den lækre fyr Cal, fast besluttet på at få sine kræfter fjernet, så hun ikke længere er til fare for andre. Men at få fjernet ens kræfter er ikke helt ufarligt, og til tider endda dødeligt, og Sophies far prøver alt hvad han kan, for at ændre hendes mening. Samtidig viser det sig, at England måske ikke er det sikreste sted at befinde sig, når man er en magtfuld dæmon uden fuld kontrol over sine evner, og truslen kommer ikke nødvendigvis udefra.

***

Ligesom med første bog i denne serie, er toeren ret let læst. Der er ingen store overraskelser, og den er til tider ret forudsigelig, men den er stadig ganske underholdende læsning, og jeg sidder allerede og glæder mig til, at læse tredje bog i serien.

Vi er i denne bog blevet trukket væk fra det skolemiljø, som lå til grunde for historien i første bog. Det er sådan en smule ærgerligt, da jeg elsker de der skolemiljøer, hvor alverdens racer kæmper for at lære om sig selv og andre, og ikke mindst hele ideen med, at der er komplikationer mellem racerne, som disse unge skal lære at overkomme. Denne gang bringes vi dog ud i den store verden i stedet, da Sophie drager med sin far til England hen over sommerferien. Hun har besluttet sig for, at hun vil have bundet sine kræfter, så hun kan komme til at leve et helt normalt liv, uden at skade andre, men hendes far har andre planer. Hen over sommerferien prøver han, at lære hende hvordan hun skal bruge sine evner så hun ikke bringer sig selv og andre i fare, og det lykkedes ret godt. Jeg havde faktisk helt fra start forventet, at hun ville lade sig overtale til, ikke at få sine kræfter bundet, men skal jeg være ærlig havde jeg ikke forventet, at det ville være så nemt som det var, og det gav desværre historien en lidt tam fornemmelse.

Kærlighedsdramaet spiller selvfølgelig også en rolle i denne bog, og selvom det selvfølgelig er spændende at følge med i, var der også visse ting der irriterede mig. Jeg er 100% team Cal, så at Sophie altid kaster sig (bogstaveligt talt) i armene på Archer, er ikke helt efter mit hoved. Det er bare så typisk at pigen falder for den farlige krigeriske type, i stedet for at tage den søde stabile type (som hun for resten viser sig at være forlovet med siden barnsommen). Mit hjerte jublede hver gang hun overvejede, om hun ville kunne få et godt og sikkert liv sammen med Cal, og selvom bogen umiddelbart ser ud til at tage en anden retning (Archer), er jeg stadig håbefuld – meget kan nå at ændre sig i tredje bog.

Slutningen var helt fantastisk, og uanset hvilke valg Sophie tager i løbet af historien, ender det med, at hun bliver tvunget ud i en situation, som hun ikke bryder sig om (ikke flere afsløringer herfra), og det er simpelthen bare så spændende!

5 thoughts on “Demonglass af Rachel Hawkins

  1. Jeg synes også, det er synd, at de forlod skolen så hurtigt – skoleopholdet var det mest charmerende ved den første bog, og jeg synes desværre, at rejsen væk derfra var med til at gøre bog to langt mindre interessant.

  2. Jeg synes at bogen er super god! Det er fedt at hun forlader skolen for at tage til England. Nu har man nemlig ingen ide om hvad der kommer til at ske.

  3. synes bogen er fantastisk og kan bare ikke vendte til næste bog. der jeg læste den første bog var jeg nød til at læse 2 eren og har allerede købt 3 eren før udkommelse, synes Archer er det mere spændene valg og for mig til at læse mere

    • Hehe, det er jo der det er så sjovt, at alle er forskellige og har forskellige meninger. For mit vedkommende tror jeg at Archer skal arbejde lidt mere for sagen, før han får mig overbevist, for jeg syntes virkelig godt om Cal. Laughs. Men nu får vi se, hvordan tingene udvikler sig i næste bog. Kan jo være jeg ændrer mening. =D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s