Must-read: The Rain Wild Chronicles af Robin Hobb

Pyha, det har været et par hårde uger – jeg har selv ligget syg hele sidste uge, og denne uge er det en kollegas tur til at ligge syg = alle vi andre skal løbe hurtigere – så jeg har været en smule træt (skulle I undre jer over hvorfor I skal vide dette, er det en form for dårlig undskyldning for manglende aktivitet på bloggen – sorry).

Anyhow, jeg har fundet endnu en serie frem fra gemmerne, som jeg syntes I skal se. Denne gang er det en serie af fantasy-forfatteren Robin Hobb, som jeg har tænkt mig at vise jer.

Jeg har læst hendes Farseer trilogi, og den syntes jeg rigtigt godt om, så jeg kunne vildt godt tænke mig, at give mig i kast med flere af hendes serier. Denne omhandler noget af det absolut bedste jeg ved, nemlig drager… Jeg elsker at læse bøger om drager, og da Farseer trilogien var kanon god og rigtigt godt skrevet, er mit håb lidt, at denne er mindst lige så god. Godt skrevet… God handling… Drager… Kunne det blive bedre?

Her er en smule om hvad serien omhandler:

17 Damaged Dragons. 13 Misfits. 1 Impossible Quest.
Guided by the great blue dragon Tintaglia, they came from the sea: a Tangle of serpents fighting their way up the Rain Wild River: the first to make the perilous journey to the cocooning grounds in generations. Many have died along the way. With its acid waters and noxious airs, it is a hard place for anyone to survive.
People are changed by the Rain Wilds, subtly or otherwise. One such is Thymara. Born with black claws and other abhorrences, she should have been exposed at birth. But her father saved her and her mother has never forgiven him. Like everyone else, Thymara is fascinated by the return of the dragons: it is as if they symbolise the return of hope to their war-torn world. Leftrin, captain of the liveship Tarman, also has an interest in the hatching; as does Bingtown newlywed Alise Finbok, who has made it her life’s work to study all there is to know of dragons.
But the creatures which emerge from the cocoons are a travesty of the powerful, shining dragons of old. Stunted and deformed, they cannot fly. Some do not even have wings; others seem witless and bestial. Soon, they are seen as a danger and a burden: something must be done. Far upriver, so far it is shown on no map, lies the legendary Elderling city of Kelsingra – Or so it is believed. Perhaps there the dragons will find their true home. But they cannot get there on their own: a band of dragon keepers, hunters and chroniclers must attend them.
To be a dragon keeper is a dangerous job: their charges are vicious and unpredictable, and there are many unknown perils: none are expected to return, or even survive…

Teksten er hentet fra Goodreads.

Denne serie skulle være en selvstændig fortsættelse til Robin Hobbs Liveship Traders serie (jeg tror jeg vil vise den her en af dagene), så jeg tror man skal læse den serie før man giver sig i kast med denne – hvis det skal være helt rigtigt. De tre første bøger er udkommet, og jeg har til min glæde fundet ud af, at der kommer endnu en bog i serien. Som regel skriver Robin Hobb trilogier, så det bliver spændende at se, hvor mange bøger der kommer til denne.

5 thoughts on “Must-read: The Rain Wild Chronicles af Robin Hobb

  1. Åh det mega søde, havde ikke tænkt på sådan en men det kunne være en idé. men skal en ilder ikke have meget plads i sit bur? For jeg har et 18 m2 værelse så det vil næsten være trist hvis den ikke kan få den strøelse den skal bruge ..

    Jeg har selv overvejet om jeg bare skal købe en, men de går meget op i regler her og hvis man ikke overholder dem får en man en advareles og dem får man kun en af også bliver man smidt ud..:/

  2. Altså, en ilder har ikke behov for et kæmpe kæmpe bur… Min veninde havde et bur hvor der var plads til to ildere – det var et lidt mindre bur (i forhold til så mange andre jeg har set til ildere), men hun sørgede så bare for, at de kom meget ud på værelset og rørte sig. Også avleren havde den løsning – altså mindre bure og så kom de bare meget ud i stedet.

    Det kræver selvfølgelig lidt mere at have en ilder end en kat, for man skal jo gerne ilder-sikre sit hjem, men ellers er de bare mega søde og elsker at lege og få opmærksomhed. Jeg vil så forfærdeligt gerne selv have sådan en en dag. =)

    • Hvor stort var det bur sådan ca?🙂

      Haha ej hvor sjovt, lige frem en isbjørn så må den havde været hvid😛 jeg kender selv en der har haft en, men jeg ved ikke hvorfor jeg aldrig selv har overvejet at få en .. Hmm

      • Hmm, jeg kender desværre ikke målene, men ilderbure er heldigvis ofte bygget op i højden, så de er høje i stedet for at fylde alt for meget i bredden (ildere kan godt lide at der er ting de kan kravle op på). Prøv at søge “ilderbur” på google, der er rigtigt mange eksempler på små bure. =)

        Og tja, helt hvid var han ikke, han var pastel, såå, sådan lys brunlig/crene farvet. Hehe. Jeg kan bedst lide standarden, men det er fordi jeg elsker den der brune maske de har hen over øjnene.

  3. Det kunne være jeg skulle spørge en sælger om det med et tilpassende bur, for de brude vel vide det ..

    Ja de er rigtig kønne! jeg har også en gang set en hel hvid en som havde brune øjne, den var også rigtig cute!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s