Sorte Engle af Lili St. Crow

Titel: Sorte Engle
Forfatter: Lili St. Crow
Serie: Sorte Engle #1
Genre: Paranormal Romance, Fantasy, Horror
Udgivelse: 2011
Læst på: dansk
Sider: 360
Forlag: Peoples Press Jr.
ISBN13: 9788771082814

***

Den Normale verden er stille og rolig, ingen prøver at æde dig eller forvandle dig til en zombie, men sådan er det ikke i Den Virkelige verden. Dru, er en ung pige, som har brugt størstedelen af sit liv på at jage mørkets væsner, sammen med sin far, men da hendes far bliver myrdet står hun alene tilbage, og må for første gang selv tage beslutningerne – beslutninger som nemt kunne koste hende livet.

”Jeg nåede halvvejs ned ad trappen, da bankelydene stoppede. Graves humpede efter mig, indtil jeg vendte mig om og sendte ham et blik, mens jeg lagde en finger over munden. Han stivnede, lige da han skulle til at åbne munden, og kløede det nederste af sin brystkasse i højre side.
Yderligere tre bank, hvert af dem meget tydelige. Jeg stod helt stille, og min hud blev kold og prikkende, hvert eneste hår på min krop rejste sig lige i vejret og forsøgte ihærdigt at flygte fra min hud.
Jeg kendte den følelse. Bedste kaldte den myrekryb. Far kaldte det gys.
Jeg kaldte det: noget hæsligt bag den dør.”
Citat fra Sorte engle side 162-163

Graves ønsker bare at hjælpe hende, og da hun ikke har andre steder at gå hen og desperat ønsker selskab, lader hun ham gøre det. Men det skulle hun aldrig have gjort. Pludselig er de begge på flugt fra en ukendt ondskab, som ønsker intet andet end at se Dru død, Graves er blevet bidt af en varulv, og deres eneste hjælp er en Djamphir ved navn Christophe, som ingen af dem rigtigt tør stole på – men hvis de ikke snart får hjælp, er chancerne for overlevelse så godt som nul.

***

Denne bog har ligget på min hylde i en evighed, og jeg fortryder bitterligt, at jeg ikke har fået læst den før nu, for hold da op en bog. Jeg var ikke helt sikker på hvad jeg ville syntes om hele ideen med zombier og lignende, da mange af disse bøger lyder en smule platte (jeg har en smule svært ved at tage zombier seriøst), men jeg havde slet ikke behøvet være bekymret.

Det bedste ved denne bog, er hele konflikten som vores unge hovedperson skal igennem, da hendes far bliver myrdet og forvandlet til en zombie. Dru er ikke den modige heltinde, som bagsideteksten leder os til at tro, hvilket er noget som mange kritiserer ved denne bog, men personligt syntes jeg bare, at det gør historien meget bedre. Da hendes far dør, står Dru uden nogen forælder, uden vejledning fra en voksen og uden nogen hun kan gå til. Og ikke nok med det, så får hun også rodet en ung fyr med ind i det hele, som hun pludselig føler sig ansvarlig for. Hele det der med, at hun ikke aner hvad hun skal gøre, og alligevel skal prøve at være stærk for hans skyld, er helt kanon, og selvom hun er bange og usikker, har hun alligevel en indre styrke, som kommer frem for fuldt blus, når det hele brænder på. Hun er ikke den type der bare ved hvad man skal gøre, hun er ikke direkte modig, men hun gør hvad hun er nød til, i en skidt situation, hun laver fejl, og i stedet for at krybe sammen og give op, rejser hun sig på rystende ben og kæmper videre. Det er helt fantastisk.

Universet i sig selv, er også ret spændende. Forfatteren har valgt at inkludere mere eller mindre alle de uhyggelige væsner man kan komme i nærheden af, så hekse, varulve, feer, spøgelser, poltergejster, vampyrer m.m. er alt sammen noget man kan forvente at høre noget om. Varulvene og vampyrerne er dog det centrale element i denne bog, og Dru finder pludselig ud af, at hun måske ikke er helt så menneskelig som hun ellers havde troet, og at hendes mors død ikke var et uheld. Spændende.

Jeg kan ikke give denne bog andet end ros på ros, og jeg vil slutte af med at sige, at dette er en bog som man bare må læse. Den er fantastisk godt skrevet, det er en skøn handling, og man kommer virkelig tæt ind på livet af historiens personer, og begynder hurtigt at holde rigtigt meget af dem. Desuden formår forfatteren at fange mange små detaljer fra hverdagen, som man ikke rigtigt tænker over, men som er med til at gøre handlingen en del sjovere og mere realistisk.

13 thoughts on “Sorte Engle af Lili St. Crow

  1. Det er også en af de bøger jeg ser frem til at læse og som jeg regner med at tage fat i efter døden i dine øjne🙂

    Jeg har læst din anmeldelse over Sorte Engle og jeg vil give dig ret i mange ting!

  2. Sorte engle var den første bog jeg selv anmeldte🙂 Er glad for at høre at du var lige så glad for den som jeg😀
    2’eren er også rigtig god, men personligt kan jeg dog bedst lide 1’eren

  3. Jeg er skam rigtigt glad for etteren! =D

    Toeren blev jeg færdig med i går, og den var også vildt god. Bedre end etteren på kærlighedspunktet, og jeg syntes at nogle af de ting der skete var utroligt spændende (Ash for eksempel), men der var ikke helt lige så meget action, og der var mange irriterende gentagelser. Hmm. Det er svært at sige hvad for en der var bedst.

    Nu glæder jeg mig bare helt vildt til treeren udkommer. Hehe. =D

  4. Det kan jeg godt forstå. De ser ikke ud af meget, når de står for sig selv. Det gør min og den skiller sig ikke ud.:/
    Sådan har jeg det nu også. Man har set filmatiseringerne og hørt det mest kendte fra bøgerne, men de er så meget andet, når man læser dem. Derfor er det så dejligt at læse dem. Man lærer dem endelig at kende.
    P&P er virkelig, fantastisk god. Den bedste og mest akkurate filmatisering er tv-serien fra 1996 med Colin Firth som Mr. Darcy.😀 Den er så dejlig.

  5. Hej
    Beklager denne ‘copy-paste’-besked, men det er den nemmeste måde at bringe min besked ud på.
    Jeg har fået eget domæne, bookaholic.dk, og håber du forsat vil linke med mig og ændre linket.😉

    • Hej Caroline,
      Undskyld, at jeg først får svaret nu. Jeg har ikke hørt noget om, hvornår den kommer, og jeg har skrevet til forlaget indtil flere gange. Umiddelbart tror jeg dog ikke, at den vil blive udgivet, med mindre der kommer mange flere som presser på for en udgivelse, for jeg tror aldrig at serien blev populær nok til, at det kan betale sig for forlaget at oversætte resten. Men det er rent gætterier. Måske kommer den, måske ikke, men der er ikke noget der tyder på, at det bliver lige her og nu. Måske du skulle overveje at prøve den engelske version? Hele serien er jo udkommet på engelsk.

      • Desværre ikke hvad jeg ved af – jeg skrev til dem igen for knap et års tid siden og spurgte, men fik aldrig svar, så jeg tror desværre vi skal se langt efter en oversættelse af resten af serien.😦

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s