Half-blood af Jennifer L. Armentrout

Titel: Half-blood
Forfatter: Jennifer L. Armentrout
Serie: Covenant #1
Genre: Paranormal romance
Udgivelse: 2011
Læst i år: 2012
Læst på: engelsk
Sider: 281
Forlag: Spencer Hill Press
ISBN13: 9780983157205
Kilde: Købt


Alex er vendt tilbage til skolen i håb om, at få lov og gennemføre sin træning til Sentinel. Hendes mors død har taget hårdt på hende, og hun er opsat på at bevise sit værd som Sentinel, så hun kan dræbe de væsner, som slog hendes mor ihjel. Men vil hun nogensinde få lov at vende tilbage til træningen, eller vil hun som straf for at være flygtet med sin mor, blive tvunget til at tjene i et af husene som en viljeløs slave resten af sit liv?

”The tight smile returned. ”Considering your previous behavior, I’m afraid to say there is no way I could allow you to resume training-“
“What?” My voice turned shrill. “Then why am I here?”
Marcus placed the papers back into the file and closed it. “Our communities are always in need of servants. I spoke with Lucian this morning. He has offered you a place in his home. You should be honored.”
“No!” I came to my feet once again. Panic and rage seized me. ”There is no way you’re going to drug me! I won’t be a servant in his house or any pure’s.”
“Then what?” Marcus folded his hands again and looked at me calmly. ”Will you go back to living on the streets? I will not allow that. The decision has already been made. You will not reenter the Covenant.”
Citat fra Half-blood side 23-24

Alex har været væk længe, men det ændrer ikke på det faktum, at hun er en af de bedste til at kæmpe. Desværre har hun store problemer med at følge reglerne, og specielt den første og vigtigste regel af dem alle, har hun problemer med at overholde:

Forhold mellem Pures og Halfs er strengt forbudt og straffes med døden.

Men hendes voksende kærlighed til den ekstremt lækre Pure Aiden er ikke hendes eneste problem, eller hendes største. Der går rygter om at Daimon vampyrerne er begyndt at arbejde sammen, og Alex mistænker, at det er hende de er ude efter.

***

Efter at have læst Daimon (en kort forhistorie til denne bog), var jeg utroligt spændt på at komme videre med serien. Half-blood starter hvor Daimon sluttede, og vi føres direkte ind i et fantastisk univers, der, selvom det fortsat minder mig meget om Rick Riordans serie, også begynder at minde meget om Richelle Meads Vampire Academy serie. Mange har skrevet i deres anmeldelser, at denne bog minder for meget om VA serien, mens andre (ligesom jeg selv) bare er helt oppe og køre af begejstring. Om denne serie er en direkte efterligning af VA serien, skal jeg ikke kunne sige, for jeg har kun læst første bog i den serie, men denne serie har alligevel nogle helt unikke elementer som jeg ikke syntes at være stødt på i VA serien (endnu).

Jeg er fortsat ret begejstret for vores hovedperson, for jeg syntes virkelig hun er en fantastisk ung pige – hun siger hvad der falder hende ind, gør hvad hun har lyst til, og tager gerne kampen op, hvis hun mener noget er uretfærdigt. Nogle gange kan hun være en smule dum, for med truslen om slaveri hængende over hovedet, ville enhver nok holde lidt lavere profil, men det gør det lidt mere spændende, at hun hele tiden befinder sig lige på kanten. Visse personer i serien er jeg mere glad for end andre, men alt i alt syntes jeg ret godt om persongalleriet. Universet er ret dybt, og vi får en nogenlunde introduktion til regler og historie, men jeg sidder stadig tilbage og sukker efter mere. Nu er det stadig kun første bog i serien, så der er en chance for, at vi får meget mere af vide i de næste par bøger.

Min eneste kritik af denne bog, er slutningen. Uden at afsløre for meget vil jeg sige, at man finder ud af præcist hvor unik hun er, og hvorfor hendes mor valgte at flygte med hende. Det var ikke ligefrem den drejning jeg havde håbet at historien ville tage, selvom det egentligt ikke kom som den store overraskelse, og jeg har lidt svært ved at se, hvordan vores hovedperson skal få en chance for at være sig selv og gøre de ting hun gerne vil, i de næste par bøger.

3 thoughts on “Half-blood af Jennifer L. Armentrout

  1. Er den kommet ud på Dansk?
    Den lyder rigtig god .. Og især for mig som er en kæmpe fan af VA!!😀 Hehe

    • Hehe, som skrevet i anmeldelsen bliver nogle VA fans mega skuffede, mens andre bliver vildt begejstrede… =D

      Desværre kan jeg ikke finde noget om, at der skulle være planer om at udgive den, endnu. Måske den kommer, men jeg har intet hørt og kan intet finde, så der går nok noget tid. Desværre.
      Nu ved jeg ikke hvordan du har det med at læse på engelsk, men jeg syntes ikke den var blandt de sværeste – bare en tanke.

      • Når okay🙂 Så er det jo bare om at vente .. Tja romaner på engelsk, har ikke prøvet det før .. men måske skulle jeg give det en chance =D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s