Luminous af Dawn Metcalf

Titel: Luminous
Forfatter: Dawn Metcalf
Serie: –
Genre: Fantasy
Udgivelse: 2011
Læst på: engelsk
Sider: 367
Forlag: Dutton
ISBN13: 9780525422471

***

Consuela havde selv ikke i sine vildeste drømme troet, at overnaturlige evner fandtes, eller at der var nogle derude, som prøvede at forhindre visse folks alt for tidlige død, men pludselig en dag, da hun står i et omklædningsrum og prøver nogle nye bukser, vendes hendes verden på hovedet.

“Hangers clattered against the floor. Head spinning Consuela groaned; nausea kneaded her throat and her vision skipped sideways. The three-way mirror in the corner bent out of shape. Points of light winked and wobbled like candle flames. Consuela tried to focus on her reflection and saw surprised eyes looking back – but they weren’t her own. Dark eyes, wide with urgency, had appeared just inside the glass.
// Know thyself.//”
Citat fra Luminous side 5

Pludselig opdager hun en helt ny verden – én, som hun er en del af. Hun kan vikle sig i elementerne omkring sig, og derved blive i stand til at hjælpe mennesker i den verden hun kommer fra, men som hun ikke længere tilhører. Da nogle mord i  truer med at ødelægge denne nye verden, bliver det hendes og en andens opgave, at forsøge at finde den skyldige og sætte en stopper for det, men den person som truer hendes nye verden, er måske også den eneste, som kan hjælpe hende med at komme tilbage – tilbage til sin familie og den hun engang var.

***

Denne bog lokkede med sit smukke cover og den spændende bagsidetekst, men desværre var den langt fra så spændende at læse, som omslaget lovede. Historien virkede mest som en meget mærkelig drøm, hvor der vendes op og ned på alting, usynlige vægge, hastigt skiftende scenarier m.m. og ligesom med en af disse mærkelige drømme, begynder detaljerne allerede nu at forsvinde fra min hukommelse.

De første ti sider syntes jeg vildt godt om, men derefter begyndte det at gå kraftigt ned af bakke. Skrivestilen er smuk, ja næsten poetisk, men universet og de evner som personerne har, giver mig seriøse myrekryb, og jeg havde svært ved at acceptere tingene og leve mig ind i historien og personerne.

Vores hovedpersons evner er simpelthen for makabre – hun sætter fingrene i en bule hun har i nakken og trækker sin hud hen over hovedet og helt af, som havde det været en sweater (yep, den sammenligning bruges altså i bogen), og hun føler kun hun er fuldt ud sig selv, når hun står tilbage som en evigt smilende bunke knogler – en bunke knogler som for resten kalder sig selv ved navnet Bones.

”She wanted to smile, but she was already smiling. She realized she’d always been smiling on the inside. Now she should see it – her perfect white teeth in two perfect lines: her forever-smile. Admiring herself, she knew that this was her.
This is who I am, she thought. The rest is just skin.”
Citat fra Luminous side 15

Hun kan iføre sig andre ”skind” end sin egen hud, så hun kan fx iføre sig vand, ild m.m. hvilket som sådan ville være super fedt, hvis bare jeg kunne se igennem fingre med hele skelet-detaljen. Som prikken over i’et hænger hun sine ”skind” (inklusiv det hylster der er hendes hud) pænt ind i skabet på en bøjle, indtil hun skal bruge det igen.
Foruden vores hovedperson er der en som kan tage sine kropsdele af og sende dem på opgaver – et øje i en McDonalds æske for at holde øje med folk, et ben til at give andre et spark bagi osv. Der er én som lever af at spise smerte og en som kan opfylde dit ønske bed at flå en af sine tænder ud og forvandle den til ønskestøv (eller hvad de nu vil kalde det). Sorry, men det er simpelthen for mærkeligt for mig.

Jeg lovede mig selv, at jeg skulle omkring de 150 sider ind i bogen, før jeg måtte lægge den fra mig, for det kunne jo være, at den blev bedre. Men nej – universet blev mere og mere kringlet, og man blev præsenteret for flere og flere personer med mærkelige evner, så jeg endte med at lægge bogen væk. Som I nok kan høre, er dette en bog som jeg helt klart ikke kan anbefale!

One thought on “Luminous af Dawn Metcalf

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s