Sværdenes kalden af Thor V. Tidemand

Titel: Sværdenes Kalden
Forfatter: Thor V. Tidemand
Serie: Sølvklinge Saga #1
Genre: Fantasy
Udgivelse: 2011
Læst på: dansk
Sider: 430
Forlag: Tidemands
ISBN13: 9788799362028

***

Da Fyrstinde Cerena en dag drager ind i ukendte dele af skoven, med blot en håndfuld mænd, kvinder og børn, samt hendes egen datter, viser det sig hurtigt at blive skæbnesvangert. I skovens mørke angribes de af orker og tvinges til at flygte, men i kampens hede bliver Cerena væk fra sin datter, og hun formodes dræbt. Men kampen med orkerne er blot den første af mange onder der venter menneskene, og snart vil ondskaben rejse sig og tage magten i landet.

”Det her er blot begyndelsen, mange flere mord vil følge. Jeg vil lære mit folk, at de skal frygte mig. De skal adlyde mig, jeg vil ikke tolerere oprør. Jeg vil henlægge hele Qualmora i mørke. Dette lands indbyggere vil aldrig mere føle håb og glæde, kun fortvivlelse og frygt skal leve i deres formørkede hjerter. Jeg, fyrst Darkan Mandrell forbander dette land. Til evig tid vil mørket herske, råbte Darkan, og hans ord fortsatte ud i natten.
Citat fra Sværdenes kalden side 24

Sylvana vokser op blandt orkerne. Hun er ikke ork, og heller ikke fuldt ud menneske, men præcis hvad hun er, ved hverken hun selv, eller de orker hun er vokset op iblandt. Da hun sammen med sin gode ven, orkernes krigshøvding, Krull, må tage kampen op mod onde magter, begynder det så småt at blive afsløret hvem eller hvad hun er, og hvad hendes opgave består i. Sammen med Krull må hun kæmpe, ikke blot for sin egen overlevelse, men for hele verdens overlevelse. Kraftfulde våben og gruopvækkende magi vil ryste selve fundamentet mellem godt og ondt…

***

Sværdenes kalden er en bog som jeg blev gjort opmærksom på, da den pludselig blev vist på TV, og med al den ros den fik, og sammenligninger til Tolkien og andre store forfattere, var det selvfølgelig et must-read. Thor V. Tidemand gør noget, som jeg syntes har manglet på det danske marked – han skriver ”rigtig” fantasy med blodige kampe, sværd, orker, magi og meget meget mere. Det er skønt at vi er begyndt at se mere til fantasy genren i boghandlerne, og så det faktum at det er en dansk forfatter, gør bare det hele så meget bedre.

Jeg vil skynde mig at sige, at selvom en del af denne anmeldelse kan komme til at lyde noget negativ, har jeg utroligt stor respekt for denne unge forfatter. Han skriver en rigtig god historie, baseret (i hvert fald grundlæggende) på et univers som mange allerede kender og derfor kan relatere til, og jeg syntes det er fantastisk at han som så ung, tør springe ud i et forfatterskab med alt hvad det indebærer af godt og skidt. Desværre kan det dog tydeligt mærkes når man læser bogen, at denne ikke har været forbi en redaktørs kritiske øje (bogen er blevet udgivet som første bog, på et lille forlag) – jeg er sikker på at bogen er blevet gennemlæst og redigeret til bevidstløshed, og selvom det er godt, er det bare ikke helt godt nok.

Det første jeg lagde mærke til, at der ingen anførselstegn var omkring teksten, når personerne siger noget. Det gjorde det ind imellem en smule svært at finde ud af, om det var noget personen tænkte eller sagde, og det er generelt bare sådan noget, som hører sig til i en bog – i hvert fald efter min mening.
Desuden er forfatteren utroligt glad for udråbstegn, og efter tiende udråbstegn må jeg indrømme, at også dette så småt begyndte at irritere mig. Det er selvfølgelig ikke den store brøler, men alligevel virker det forkert når man sidder som læser og bliver irriteret over det. Hvor forfatteren er glad for udråbstegn, er han dog mindre glad for spørgsmålstegn, og også her kunne jeg ind imellem sidde og blive i tvivl om det virkelig var et spørgsmål der blev stillet, eller om det mon var et faktum der blev slået fast.

Forfatteren er desuden utroligt glad for hvad jeg vil kalde at ”over beskrive” – han bruger simpelthen for mange tillægsord igennem bogen, og det minder mere om unødigt fyldstof, end om noget som vi har behov for at vide.. Jeg sad tit tilbage med den tanke at ”jeg har forstået at han er sur, kom nu videre”, eller ”ja han er glad (eller whatever), men nu må der altså godt snart ske noget mere”.

Historien er som skrevet før, utroligt god og kampscenerne meget levende – man kan mærke at forfatteren er rollespiller, for kampene er smukt og detaljeret beskrevet, og der er rigtigt mange af dem. Min kritik er derfor ikke af historien, men af finpudsningen i sidste ende, som desværre betyder mindst lige så meget som selve historien, når man sidder som læser og blot ønsker at nyde dette fantastiske eventyr. Selvom jeg har lydt lidt kritisk, ser jeg meget frem til at se, hvad denne unge forfatter ellers har skjult i ærmet, for hvis denne bog er en indikation af hvordan hans forfatterkarriere vil udvikle sig, så tror jeg vi har mange flere gode eventyr i vente.

5 thoughts on “Sværdenes kalden af Thor V. Tidemand

  1. Right back at ya. Min undskyldning er dog ikke computerproblemer, men julens tralvhed. Jeg er dødtræt af alle de julesammenkomster og frokoster efterhånden! Jeg ser frem til januar, du. Lesigh.

    Tak skal du have. Jeg beholder alle mine gamle anmeldelser på den gamle side, og mine nye på den nye. Den gamle skal jeg dog vinke farvel til engang, men det er så det. Så jeg starter from scratch, som man siger, på min nye blog.

    P.s.

    Du spytter boganmeldelser ud lige i øjeblikket! WUHU. AWESOME! 😀

    • Jeg har bare ikke tid til alle juletingene grundet arbejde, arbejde og mere arbejde. Jeg har lige en sidste fridag i morgen, men så har jeg heller ikke flere fridage før den 24 (heller ikke søndage), og heller ikke mellem jul og nytår – det bliver sku hårdt, men hva pokker, det kan forhåbentligt ses på lønnen. hehe.

      Ærgeligt at du med tiden mister alle anmeldelserne – der er så mange og de er så gode!

      Hehe, ja, jeg får vist anmeldt en del. Men uden min computer (arbejder stadig på min lille bærbar, hvilket ikke er optimalt), har jeg masser af tid til overs til at få læst (jeg er rigtigt god til at sidde og bruge alt min tid på at surfe), og så kæmper jeg som en besat for, at nå mit mål på 80 anmeldte bøger for i år, så der skal anmeldes, anmeldes og anmeldes. Hehe.

  2. Jeg er helt ærgerlig på dine vegne, over at du får så lidt læseferie denne vinter. Jeg skal nok tænke på en hårdtarbejdende Michelle, mens jeg ligger og læser. De ekstra penge giver dog også god anledning til, at købe en bunke nye bøger.

    Tak skal du have, Michelle 🙂

    Hvor mange mangler du efterhånden, hvis du skal nå dit mål?

    • I det mindste er ungdomsbogs-afdelingen min afdeling her hen over julen, så jeg hjælper med at proppe en masse boggaver under træerne til diverse unge mennesker – det gør fuldt ud op for manglende læsetid. Hehe.

      Uha, jeg mangler en del. Jeg mangler i alt at anmelde 16 bøger inden årets udgang – jeg har selvfølgelig en del af dem som allerede er læst, men endnu mangler jeg at færdiggøre tre af bøgerne, og begynde (og færdiggøre) yderligere fem. Så der er nok at se til. Hehe.

      I det mindste lader det til, at jeg måske får min computer tilbage i morgen. Jeg krydser i hvert fald fingre. Hehe.

  3. hej thor har læst din bog og synes den er god efter som jeg selv spiller rollespil også sammen med dig og mit navn er ninja

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s