Cykose af Birgitte Lorentzen

Titel: Cykose
Forfatter: Birgitte Lorentzen
Serie: Cykose #1
Genre: Ungdomsbog
Udgivelse: 2011
Læst på: dansk
Sider: 249
Forlag: Gyldendal
ISBN13: 9788702109740

***

Lulu er ved at blive vanvittig af ikke at kunne sove. En lille mystisk pige hjemsøger hendes drømme og Lulu kan ikke finde ud af, om hun virkeligt er der, eller om det bare er noget hun finder på selv. Hendes ting forsvinder, hendes dyne bliver revet af hende mens hun sover, og der er konstant koldt, men der findes jo ikke ånder – eller gør der?

Hun er der igen, jeg ved det bare, hun føles så intenst. Jeg fryser, dynen ligger på gulvet, min mobil, som jeg ved, at jeg lagde i vindueskarmen, ligger også på gulvet. Batteriet er røget ud, så jeg an ikke engang se, hvad klokken er. Det er simpelt hen isnende koldt. Synes nærmest jeg kan se min egen ånde i den ekstreme kulde på mit værelse. Sidder hun over i stolen og kigger på mig? Tør jeg kigge derhen?”
Citat fra Cykose side 24

Psyko-Mads fra skolen siger, at det er en død pige som følger efter hende, men nu er der jo også en grund til, at han bliver kaldt psyko-Mads. Det siges at han har været indlagt på den lukkede afdeling flere gange, fordi han ser syner og taler med mennesker som ikke er der, men Lulu må begynde at spørge sig selv, om han virkeligt er så sindssyg, som alle går og tror han er, eller om der måske er noget, som hun og andre ikke kan se. For at slippe af med den lille pige, må Lulu bede Mads om hjælp, men hvis hun havde vidst hvad der ville ske, havde hun nok holdt sig langt væk.

***

Cykose er første bog i en serie skrevet af den danske forfatter Birgitte Lorentzen, som omhandler en ung pige der havner i en lidt uheldig situation, og som har brug for hjælp fra hendes ven Mads, der kan se og kommunikere med de døde.

Bogen er meget ungdommeligt skrevet, med masser af bandeord og slangord, hvilket er fint så længe det holdes på et plan hvor det ikke bliver for dominerende – hvilket det kun sjældent blev i denne bog. Desværre går bogen meget højt op i det psykiske og de negative sider heraf – for eksempel cykose-sporet som er et specielt spor på skolen for unge med psykiske problemer, psykologer, veninden hvis far har psykiske problemer, og som kørte hendes barnevogn i søen dengang hun var lille m.m. Alt det negative fyldte til start ret meget i bogen, og det blev derfor meget tungt og trist at sidde og læse, men heldigvis blev det bedre hen af vejen, og hen mod slutningen syntes jeg slet ikke man kunne fornemme det mere – jeg håber den mere positive tankegang som kom hen mod slutningen af denne bog, fortsætter i næste bog!

Hele ideen med en ånd der klæber sig fast til en ung pige, er egentligt utroligt spændende, og et langt stykke hen af vejen er denne bog da også rigtigt god. Desværre er der bare et eller andet ved hovedpersonen (og alle de negative ting), som ikke rigtigt huede mig, og især i starten af bogen begyndte jeg at blive rigtigt godt og grundigt træt af hende. Hun udvikler sig dog igennem bogen, så hun bliver nemmere at have med at gøre, men hvis jeg skal være helt ærlig, blev jeg på intet tidspunkt sådan rigtigt glad for hende.

Historien er meget nutidig og der nævnes ting som blandt andet Michael Jacksons død, svineinfluenzaen m.m. og selvom det er sjovt lige nu, da man kan relatere til disse ting, frygter jeg at de fremtidige genrationer vil have sværere ved det. Til gengæld er jeg vild med, at det hele foregår i København, og jeg kunne genkende mange vejnavne og steder som blev nævnt i bogen. Det var med til at give et mere realistisk præg til historien, og ind imellem kunne jeg næsten lukke øjnene og se tingene for mig.

Bogen er ganske udmærket, men grundet de negative aspekter, som desværre fylder lidt for meget, får denne bog ikke mere end en middelkarakter. Jeg har dog planer om at læse den næste bog også, og se om ikke den er en smule bedre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s