Computer problemer – igen igen

Det er ikke så lang tid siden at jeg skrev, at jeg havde problemer med internettet, og nu er det så galt igen, men denne gang er det både bedre og værre end sidst…

Værre fordi min stationære computer nu er stået helt af og har taget alle mine filer, billeder og anmeldelser med sig. Der skulle komme en gut og kigge på den en gang i næste uge, og måske kan han ordne den på stedet, måske stikker han af med den i nogle dage / uger, eller måske får computeren den endelige dødsdom – uanset hvad håber jeg på, at han kan redde nogle af de ting jeg har liggende på den.
Grr, det er altså irriterende sådan noget. Det er ikke mere end nogle få dage siden, at jeg overvejede, at tiden nu snart var inde til, at tage en backup, men gjorde jeg det – nej, selvfølgelig ikke. Hmpf. Dumme dumme mig!

Det positive er dog, at jeg har min lille bærbare computer. Da det denne gang ikke er internettets skyld, kan jeg jo sagtens stadig komme på, men det tager en krig, jeg har ingen af mine anmeldelser liggende, intet billedredigerings program eller lignende spas, så selvom jeg godt kan komme ind og kigge, skrive til alle jer søde mennesker og surfe sådan lidt generelt, kan jeg ikke rigtigt udgive så meget. Voldsomt irriterende!

Jeg håber på at finde en løsning her en af dagene, men indtil da, vil der desværre nok være en smule stille her på bloggen. Kan min computer ikke reddes, eller ser det ud til at trække ud, vil jeg selvfølgelig finde andre løsninger – såsom skrive anmeldelserne igen og øve mig lidt i mine paint-kundskaber. Hehe. Ikke genialt, men hey, lidt er bedre end ingenting – right?

Kryds fingre for, at min gamle stationære bare mangler lidt kunstigt åndedræt.
God læselyst folkens!

4 thoughts on “Computer problemer – igen igen

  1. Håber din computer bliver ok🙂
    Jeg har selv benyttet mig af paint, når min telefon har været til reparation. Det har så været fordi det var så let at overføre billeder fra mobilen og for at det så ikke blev for kedeligt, tegnede jeg en sjov lille tegning. Ikke noget skønt, men der var da lidt at se på!

  2. Hehe, jeg har op til 13 stående. Og de sidste to kommer jo allerede i december måned.

    Hmm, jeg synes overhovedet ikke, den er dårlig eller ensformig, men jeg tror bare, at jeg har haft travlt med at læse anmeldereksemplarer eller biblioteksbøger der skulle afleveres snart osv, osv. Hver eneste gang jeg får øje på serien på hylden, ærgrer jeg mig over at jeg ikke er kommet videre. Hehe. Så jeg har det ligesom dig, skal bare snart i gang med den igen!🙂

  3. Jeg har en lille bogudfordring kørende fra nu og til 31/12 2012, men ville være sjovt, hvis det ikke bare var mig der var med🙂 Kig endelig forbi. Linker selvfølgelig til deltagere😉 http://raenne90.blogspot.com/p/must-read-2012-bogudfordring.html
    Synes i hvert fald du skal overveje det😉 Jeg blev selv træt af, at alle mulige udfordringer er så store, noget med 50-100 bøger på et år. Det er for meget til mig, der skal jo også være plads til alt det andet gode man finder på boghylderne :b Så derfor har jeg startet min egen lille udfordring :b

  4. Jeg synes de skiller sig for meget ud, men hver kvinde sin smag.😉

    Øv, med din computer. Det oplevede jeg også i april måned. Jeg fik dog alle mine filer ud, så jeg håber, det vil lykkedes for dig og den kommer til at virke igen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s