Vampyrkongen af J. R. Ward

Titel: Vampyrkongen
Forfatter: J. R. Ward
Serie: The Black Dagger Brotherhood #1
Genre: Paranormal Romance
Udgivelse: 2011
Læst på: dansk
Sider: 607
Forlag: Tellerup
ISBN13: 9788758810010

***

En ældgammel krig mellem vampyrer og deres fjender raser, og kun en ting står mellem fjenden og vampyrerne – The Black Dagger Brotherhood.
For lederen Wrath handler krigen ikke kun om at beskytte sin art og sikre deres overlevelse, men også om hævn for den brutale nedslagtning af hans forældre, som han måtte overvære da han var yngre.

Da en af Wraths krigerbrødre bliver myrdet må Wrath tage ansvaret for hans efterladte datter, der er totalt uvidende om sin herkomst, og som snart vil gennemgå forvandlingen til vampyr. Kun med wraths hjælp, har hun en chance for at overleve forvandlingen.

”Han måtte ære sin broders sidste ønske. Det var det mindste han kunne gøre efter alle de år de havde tjent deres art sammen.
Halvblods eller ej, så ville Darius’ datter aldrig længere gå ubeskyttet ud om aftenen, og hun ville ikke komme til at gå igennem forvandlingen alene.
Det skulle han personligt sørge for.”
Citat fra Vampyrkongen side 69

***

Den populære forfatter J. R. Ward er nu endelig blevet oversat til dansk, og selvom jeg mange gange før har kigget på hendes bøger, men besluttet mig for ikke at købe dem, så måtte jeg jo lige læse den første nu da den er på dansk. Og jeg blev utroligt positivt overrasket.
Jeg ved ikke om det var forsiden, eller noget af bagsideteksten der oprindeligt gjorde, at jeg ikke var voldsomt begejstret, men nu da jeg har læst den, er jeg helt oppe og køre. Det er en af de absolut bedste vampyr bøger jeg har læst, og jeg kan slet ikke vente til Februar hvor andet bind i serien ”Din for evigt” udkommer.

Bogens handling er utroligt spændende, og den er meget velskrevet. Vi bliver ført ind i en verden hvor mennesker er uvidende om vampyrernes eksistens, og en flere hundreder års gammel krig mellem vampyrerne og en gruppe kaldet eleminatorne raser. Vampyrerne er på randen til udryddelse, og kun The Black Dagger Brotherhood står mellem de ”almindelige” civile vampyrer og eleminatorne.

Vores hovedperson er en ung pige, der skal finde ud af hvem og hvad hun er. Hun har altid bare taget en dag af gangen, drømt om eventyr og et bedre liv, og pludselig finder hun ud af, at hun er halvt vampyr, og skal gennemgå en forvandling som enten tager livet af hende, eller bringer hende ind i en verden hvor mange af naturens love er sat ud af spil, og hvor den ultimative kærlighed venter, hvis hun tør gribe chancen.

Kærlighedselementet er fantastisk! Jeg sad og blev helt forelsket selv, og selvom vampyrerne i gruppen er nogle hårde og brutale typer, var der noget at holde af hos dem alle.

Bogens eneste minus er, at der er bandeord i lange baner. Der snakkes ludere, sex, mord m.m. konstant og den stride strøm af ubehagelige ord var never-ending. Til gengæld var det med til at skabe et billede af ”hårde fyre” omkring krigervampyrerne, så set tilbage passer det jo godt nok ind, og som historien skred frem, vænnede jeg mig faktisk til det.

Jeg kan slet ikke anbefale denne bog nok, den er helt fantastisk, jeg var tryllebundet hele vejen igennem, og lige nu sidder jeg faktisk og overvejer at læse den igen – med det samme.

5 thoughts on “Vampyrkongen af J. R. Ward

  1. Rigtig god anmeldelse! Jeg var også fanget af bogen fra starten af da jeg læste den på engelsk for et halvt års tid siden. Nu har jeg læst bog nr. 9 for et par uger siden og bliver ved med at genlæse mine favorit afsnit. Sådan har det faktisk været med dem alle. De har været svære at give slip på igen!🙂 Det var først lidt underligt at vi skriver hovedperson i hver bog, men det holder hele vejen og de tidligere par og andre personer man læser om optræder også i de andre bøger i større eller mindre omfang. Jeg glæder mig til at 10. bog udkommer til næste år. J.R. Ward er i fuld gang med at skrive den og har lovet at den bliver lang!😉

    • Tusind tak!

      Jeg fornemmede godt det der skift mellem hver person i de forskellige bøger, og jeg blev faktisk ret skuffet for at være ærlig. Jeg er simpelthen blevet så glad for Wrath og Beth, så jeg er vildt ked af at det ikke er dem der er i centrum mere. Jeg ville nemlig vildt gerne vide hvordan de klarer sig med det ansvar de får til sidst i bogen (sorry at det lyder lidt kryptisk, men jeg vil ikke komme til at afsløre noget for andre, hehe).

      Dog må jeg indrømme, at min umiddelbare skuffelse falder lidt til jorden, når jeg tænker på alt det vi kommer til at høre om de andre personer, for jeg vil vildt gerne vide mere om dem også… Såå, jeg venter med at vurdere til anden bog udkommer på dansk, så må vi se til den tid om det er godt eller skidt, at der er en ny hovedperson i hver bog. Hehe.

  2. Jeg havde det sjovt nok på sammen måde med coveret og bagsiden som ikke gjorde mig så fantastisk begejstret. Men undskyld mit franske, fuck den var fantastisk og endnu bedre så har J.R Ward skrevet 10 bøger i serien, så må vi bare håbe på at tellerup gider at udgive dem alle. Et sidste ord med på vejen herfra! True Blood/twillight go home!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s