The Unwanteds af Lisa McMann

Titel: The Unwanteds
Forfatter: Lisa McMann
Serie: Unwanteds #1
Genre: Fantasy, Ungdomsbog
Udgivelse: 2011
Læst på: engelsk
Sider: 390
Forlag: Aladdin
ISBN13: 9781442407688

***

Hvert år i Quill bliver de 13-årige delt op i tre grupper – de stærke og intelligente ønskede som skal på universitetet, de nødvendige som samfundet har brug for til alt det praktiske, og de uønskede som bliver sendt til deres død.

”Alex glanced at the black-haired, blue-eyes girl next to him. The protective barbed-wire ceiling that crisscrossed and covered the entire land of quill made a shadow box on her face, capturing a tear. She shook silently. She was not thirteen, Alex decided. In a brave moment, with nothing to lose, he whispered, “I’m Alex. It’ll go quickly.” He wasn’t sure why he said that. It was the only comforting thing he could think of.
She blinked and turned her face up to him, making the shadow boxes race across her face like they did across everything, everywhere. “Lani,” she whispered back, and shook her head. “And no. I’t won’t”.
Citat fra The unwanteds side 14

Alex og Aaron er identiske tvillinger, og da dagen for udvælgelsen oprinder, bliver Aaron sendt til universitetet som en ønsket, men Alex havner i den uheldige gruppe af uønskede børn – alle dem, som har vist kreative evner. Alex og de andre børn, bliver kørt ud til dødsfarmen hvor de skal destrueres, men der venter dem lidt af en overraskelse bag de tunge porte til farmen.

***

Forfatteren Lisa McMann er kendt for hendes Dream Catcher serie, der har fået ret gode anmeldelser, og som jeg har hørt utroligt meget om. Jeg håber dog, at hendes Dream Catcher serie er noget bedre end denne bog, for hold da op en skuffelse – bogen lød super god og bogens forside var utroligt spændende, men så var der heller ikke mere til bogen end det.

Allerede da jeg åbnede bogen, blev jeg skuffet, for skriften er stor og der er omkring to linjers mellemrum mellem linjerne, så der er meget lidt tekst på siderne. Det er nok et forsøg på at få bogen til at fylde mere, men det giver umiddelbart et sjusket og barnligt udtryk, og jeg var faktisk lige ved at lægge bogen fra mig allerede der.

Selve ideen bag historien er rigtigt god, og sådan en smule dystopisk-inspireret, men den var til gengæld utroligt barnligt skrevet. Vores unge hovedperson kommer til Artimé, et hemmeligt og magisk land, hvor han kan få lov at lære alle de ting han aldrig før har måtte (kreative ting), men det er simpelthen for farverigt det hele, og det får det til at minde mere om en børnebog, end om en bog til unge mennesker. Den ene lærer er for eksempel en blanding mellem en krokodille og en blæksprutte, og er således udstyret med en lang snude fuld af skarpe tænder, og otte lange blækspruttearme. Desuden er magien en smule for plat og ikke voldsomt brugbar – nogle af de ”farligste” våben de har, er papirklips og ler, og så kan de male sig selv usynlige.

Selvfølgelig skal det hele gå galt i historien, og en krig bryder ud, men endnu engang er der bare ikke dybde nok. Der er intet skræmmende over det, det virker ikke voldsomt seriøst, ingen er bange, ingen kommer alt for slemt til skade – der er generelt bare lagt en dæmper på alt hvad der kunne være ”farligt” eller ”skræmmende” og det gør bogen meget lang og kedelig.

Bogen henvender sig til det yngre publikum, og havde jeg vist dette da jeg gik i gang med bogen, kan det sagtens være, at jeg havde været langt mere positivt stemt. Der er planlagt en toer i serien, og denne har jeg tænkt mig at give en chance – nu ved jeg hvad jeg går ind til, så måske oplevelsen er bedre næste gang – man har jo lov at håbe.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s