Serpina af Helle Ryding

Titel: Serpina
Forfatter: Helle Ryding
Serie: Klintespind #1
Genre: Fantasy
Udgivelse: 2011
Læst på: dansk
Sider: 414
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
ISBN13: 9788717041905

***

Klintekongen Mithram beskytter Sorias kyster, og med hans magi og hjælp fra en hær af døde krigere, er han næsten uovervindelig. Han og hans døtre hjælper dem som er i nød, men vé dem der går imod ham, eller som kommer til at fornærme ham på nogen måde, for den mægtigt Mithram tolererer ikke nogen slinger i valsen – og da slet ikke, hvis fremmede kommer hans døtre for nær.

”- Hvorfor kom du tilbage? Hviskede hun.
Hun lukkede begge hænder om skæftet og hævede kniven. Hjertets hurtige feberslag trommede under det mishandlede bryst. Havde han dog bare ikke ligget så stille. Hun følte sig som bødlen i Kora. Anaja hvæsede ivrigt.
– Nu Serpina, gør det nu!
Det var som om han forstod, at hans time var kommet. Pludselig slog han øjnene op. Synet af kniven lod ikke til at forskrække ham. Han hviskede med sprukken stemme:
– Gudinde…”
Citat fra Serpina side 159

Serpina, den ottende datter af Klintekongen, er vokset op med de strenge regler hendes far har sat. Hun må ikke komme mennesker for nær, hun må ikke forelske sig, og hun skal konstant være på vagt overfor slangen og dens bærer – som er det eneste der kan såre og dræbe klintekongen og hans døtre. Da Serpina pludselig står ansigt til ansigt med en fremmed mand, tøver hun dog med at slå ham ihjel, på trods af hendes fars ordrer, og i hemmelighed forsøger hun at redde hans liv. Det skal dog hurtigt vise sig, at hun ikke er den eneste af klintekongens døtre, som bryder reglerne, og pludselig står de ansigt til ansigt med den ting, hendes far frygter aller mest.

“Men igen kom slangesværdet susende fra ryggen, det snittede hendes kappe og rev en flænge. De røde øjne nærmest sitrede i triumf, og som om Dæmonen selv var kommet til stede, lød der et skingert råb:
– Dø lede Mithramsdatter!
Citat fra Serpina side 364

***

Dette er en bog, som jeg har glædet mig helt vildt til, og nu er den så endelig udkommet. Jeg havde meget høje forventninger til bogen, da Helle Rydings anden serie ”Morganas Kilder” er en af mine absolutte ynglings, og denne første bog i hendes nye serie ”Klintespind” levede fuldt ud op til mine forventninger.

Noget af det mest magiske ved Helle Rydings historier er, at de tager udgangspunkt i danske sagn og legender, og det er super fedt, at der endelig kommer noget ”rigtigt” dansk med i en fantasyfortælling, og så er det jo samtidig lærerigt (hvilket bare er et ekstra plus).

Min eneste kritik af bogen er kapitlerne (men det er jo den kritik jeg har af mange bøger), for selvom de ikke var uoverskueligt lange, var de alligevel for lange for min smag – nu er jeg jo sådan en type, der holder meget af kortere/mellemlange kapitler, så man liige kan nå et ekstra inden sengetid, eller i pausen på arbejdet. Sådan var det desværre ikke, men kapitlernes længde er jo en petitesse så længe historien er god.

Historien er fantastisk, og jeg var vild med persongalleriet, som er ret bredt, uden at blive forvirrende på noget tidspunkt. Faderen har jeg dog et lidt specielt forhold til, for jeg vil så gerne kunne lide ham, men nogle gange elsker jeg ham, og andre gange hader jeg ham – det er ret frustrerende, men også vildt godt, for der er ikke noget bedre end en historie hvor ikke alt ligger 100% fast. På den ene side er han den søde og kærlige far, og en god og retfærdig konge, men når først han bliver sur eller irriteret, er han fuldstændig ude af kontrol og kan slet ikke snakkes til ro igen – det er de mest basale ting der sætter han ud af kurs, og man ved derfor aldrig fuldt ud hvor man har ham, og også hans døtre må til tider lide voldsomt under hans hidsige temperament og pludselige vredesudbrud.

Vores hovedperson er meget let at holde af, på trods af at hun har en snert af sin fars noget ubehagelige personlighed, men i modsætning til faderen, gennemgår hun i løbet af historien en udvikling, som får hende til at se tingene fra et lidt andet synspunkt. Hun er en rigtig fars pige, men hun er stadig utroligt modig, og hvis der er farer på færde, er hun typen, der hellere springer hovedkulds ud i det, end sidder og gemmer sig som en skræmt kanin – nogle gange kan hun dog være en smule for modig efter min smag.

Jeg har glædet mig som et lille barn til denne bog, og nu glæder jeg mig lige så meget til den næste, som jeg håber, vil være mindst lige så godt skrevet, og byde på endnu flere fantastiske eventyr.

3 thoughts on “Serpina af Helle Ryding

  1. Nøj, sikke en anmeldelse. Nu glæder jeg mig endnu mere til at komme i gang med bogen. Modtog min i går. 🙂 Jeg har ikke læst andre af Helle Ryding, men nu er jeg da lidt spændt og nysgerrig..

  2. Mange tak. 🙂 Det er godt at være tilbage. Glæder mig til at komme ind i blogrytmen igen. 😉

    Jeg kan allerede nu fortælle dig, at du bør læse den! 😀 Den er virkelig god, der er hele tiden gang i handlingen og Elisa er ikke den typiske hovedperson. 😀

  3. Jeg kan kun anbefale bogen!!!
    Det er en af de bedste bøger jeg har læst længe!
    Den er super godt skrevet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s