My soul to lose af Rachel Vincent

Titel: My soul to lose
Forfatter: Rachel Vincent
Serie: Soul Screamers #0,5
Genre: Paranormal Romance
Udgivelse: 2009
Læst på: engelsk
Sider: 87
Forlag: Harlequin Teen
ISBN13: –

***

Kaylee skal bare en tur i centeret og have en hyggelig dag med sin bedste veninde, men desværre går det ikke helt efter planen. Pludselig får Kaylee et panisk anfald og falder skrigende sammen på gulvet. Indtil nu har hun formået at holde sin evne skjult, men nu er det for sent, og dette kunne sagtens vise sig, at blive den værste dag i hendes liv…

It was too much.
The shriek exploded from my gut and ripped my mouth open on its way out. It felt like someone was pulling barbed wire from my throat, then shoving it through my ears, straight into my head.
Everyone around me froze. Then hands flew to cover unprotected ears. Bodies whirled to face me. Emma stumbled back, shocked. Scared. She’d never heard it – I’d always avoided catastrophe with her help.
“Kaylee?” Her lips moved, but I couldn’t hear her. I couldn’t hear anything over my own scream.”
Citat fra My soul to lose side 15

Indtil hun vågner op på en psykiatrisk afdeling.
Hun prøver at overbevise alle om, at hun har det fint, men efter det der skete i centeret, vil ingen tro på hende. Hendes tante og onkel kan ikke tage hende med hjem før det er blevet godkendt af en læge, og lægen er ikke helt så villig til at slippe hende af syne, som hun kunne have håbet. Omkring sig kan hun fornemme skyggerne, og endnu engang fornemmer hun panikken som ligger og lurer, men hun må for alt i verden ikke slippe frygten løs, for så får hun aldrig lov at komme hjem igen.

***

My soul to lose er ikke en bog som man kan smutte ned i butikken og købe, for det er en kort-historie som kun kan downloades på nettet. Historien i sig selv er lavet som en form for teaser, hvis formål det er, at skabe interesse for resten af soul screamers serien, som indtil videre består af fem bøger – og jeg må da sige, at den gør hvad den er skabt til, for efter at have læst denne lille teaser, glæder jeg mig helt vildt til, at komme i gang med resten af serien.

Selve historien er hurtigt læst, for der er ikke mere end 87 sider, men da det er en gratis download, kan man jo heller ikke forvente meget mere. Den lagde desuden en smule forvirrende ud, for der blev nævnt en pokkers masse navne på personer, som man ikke rigtigt fik nogen ordentlig intro til, hvilket var lettere irriterende. Heldigvis var det dog hurtigt overstået, og så kunne historien komme rigtigt i gang.

Vores hovedperson bliver efter et af sine anfald, lukket inde på en psykiatrisk afdeling, hvor hun bare ikke føler at hun hører til – hvilket hun jo i realiteten heller ikke gør da det er en evne, og ikke en psykisk sygdom. Det mest spændende er dog en anden ung pige på afdelingen, som til start virker noget sær, men som hurtigt viser sig at kende en hel del til vores hovedpersons evner. Desuden fornemmede jeg lidt, at hendes tante og onkel kender mere til hendes evner, end de umiddelbart giver udtryk for – så dér er endnu et lille mysterium klar til at blive afsløret.

Jeg har længe haft de første par bøger stående på hylden, men noget af det der har holdt mig fra at læse dem er, at jeg syntes vores hovedpersons evne er noget mærkelig og lettere klam for at være ærlig, og helt ærligt, lyder det ikke som en særligt fed evne, at have trang til at skrige sig halvt ihjel, når nogen skal dø. My soul to lose har dog vækket min interesse på ny, så nu må jeg altså snart i gang med serien – der er trods alt blevet sagt rigtigt meget godt om den, så nu må jeg altså snart hoppe med på vognen.

* OBS. Jeg ved ikke om denne fil vil være gratis sådan for-evigt-agtigt, men lige her og nu kan den downloades her.
God læselyst folkens!

4 thoughts on “My soul to lose af Rachel Vincent

    • Hehe, den var faktisk også ganske udemærket. Som sagt, jeg syntes hendes evne er en smule mærkelig, men tja, selve historien er godt skrevet, og efter at have fundet ud af hvad hun i virkeligheden er (altså ikke bare en almindelig pige med en mærkelig evne), kan jeg bedre forstå det hele. Hehe.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s