Sea Glass af Maria V. Snyder

Titel: Sea Glass
Forfatter: Maria V. Snyder
Serie: Glass #2
Genre: Fantasy
Udgivelse: 2009
Læst på: engelsk
Sider: 472
Forlag: MIRA books
ISBN13: 9780778303367

***

Opal ønsker intet andet end at finde Ulrick, hvis sjæl nu sidder fast i Devlens krop (og omvendt), og hjælpe ham med at komme tilbage til sin egen krop. Selv er hun helt sikker på, at dette er hvad han selv ønsker, men er det nu også det?

Samtidig har hun fået besked på at vende tilbage til skolen, hvor hun skal fortælle om sin rejse og forklare sine evner – evner, som mange nu begynder at frygte, fordi de ikke fuldt ud ved hvad hun er i stand til, og hvad hun ikke er i stand til.

”The council wanted me to return. My new powers terrified them, and me too, if I thought about it for long. The Council had an excellent reason to be nervous and want me safely contained. I could drain a magician of his or her powers. All I needed was a glass orb in my hands and I could extract their magic, transforming it into a physical substance – diamonds. A magician didn’t even have to attack me as I first assumed. Oh no, I could milk a magician dry without them doing a thing.”
Citat fra Sea Glass side 9

The council ønsker at holde styr på Opal og sikre sig, at hun ikke bruger sine evner imod dem, men der er andre derude som har fået den ide, at bruge hendes unikke evner til deres eget formål. Opal må se I øjnene, at hun er oppe imod magter, der er langt stærkere end hun selv. Kan hun slippe levende ud af det, eller må hendes liv være den pris hun må betale, for at holde landet og dem hun holder af i sikkerhed?

***

Efter at have læst første bog af Maria V. Snyders Glass serie, havde jeg høje forventninger til denne anden bog i serien – og jeg blev ikke det mindste skuffet. Jeg vil dog endnu engang påpege, at man nok bør læse hendes Study serie, før man springer ud i denne, for der er visse ting, som ellers kan komme til at virke forvirrende og afslørende.

Mange har problemer med vores hovedperson Opal, og hendes måde at være på, men personligt syntes jeg, at hendes fejl og mangler giver hende et mere ”virkeligt” præg – hun er ikke bare den der store  heltinde som klarer alt uden så meget som at få sved på panden, og det er noget af det der er med til at gøre historien langt mere spændende.
Det eneste problem jeg havde med hende var, at hun i starten af bogen er alt for føjelig og autoritetstro – hun er overbevist om, at uanset hvad The Council finder på at gøre, så er det det rigtige, også selvom det går ud over hende selv, for “de ved jo bedst”. Jeg hader sådan noget, og det kan virkelig gå mig på nerverne, men heldigvis gennemgår hun en ret voldsom udvikling igennem bogen, og bliver i sidste ende en ret selvstændig pige, som nok selv skal bestemme og som ikke blindt tager imod ordrer fra andre.

Magien i denne bog bliver desuden en smule for overdreven. I første bog var Opals evner meget svage og kunne ikke bruges til noget særligt, men i slutningen af den første bog, og i starten af denne, opdager hun pludselig hvor meget hun kan bruge sine evner til, samt hvilke fordele og ulemper der er herved. Det er en ganske fin udvikling, men hun bliver simpelthen for stærk – hun kan alt, bare hun er i kontant med glas, hvilket hun for det meste er, og det blokerer lidt spændingen og hæmmer historien. Til gengæld vil jeg sige, at det hele tager en noget uventet drejning i slutningen af bogen, og det bliver spændende at se, hvad der nu kommer til at ske.

Kærligheden er der skam heller intet galt med. Opal er forelsket i den skønne Kade, som ofte sætter sit liv på spil i forbindelse med sit job som stormdancer, men der er kommet endnu en fyr på banen (ingen afsløringer hvem), og selv er jeg helt i tvivl om, hvem jeg helst ser hun ender med.

Endnu en ganske udmærket bog fra Maria V. Snyder, og nu bliver det bare spændende at læse den næste og sidste bog i denne serie – jeg håber den er lige så god!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s