Den sidste varulv af Glen Duncan

2 blomster sort

Titel: Den sidste varulv
Forfatter: Glen Duncan
Serie: –
Genre: Skønlitteratur, Horror, Fantasy
Udgivelse: 2011
Læst på: dansk
Sider: 367
Forlag: C&K
ISBN13: 9788792523365

***

Jake Marlowe er en 200 år gammel varulv, og den sidste overlevende af sin slags, Han er træt af livet og ønsker på sin vis bare, at det hele skal få en ende, så han endelig kan få fred, men så let skal det ikke være.

Han er den sidste af sin slags, og derfor skal hans død også være speciel – dette er en beslutning som agenterne der jager ham, har taget, og så går den vilde jagt i gang. En nem og hurtig død, er altså ikke nødvendigvis en mulighed.

”Så er det officielt”, sagde Harley. ”De slog tyskeren ihjel for to nætter siden. Du er den sidste”. Derpå, efter en pause: ”Det gør mig ondt.”
Citat fra Den sidste varulv side 9

”Tyskeren,” sagde jeg. ”Var det Grainer, der slog ham ihjel?”
”Ikke Grainer. Hans Protegé fra Californien, Ellis.”
”Grainer gemmer hovedretten til sig selv. Han vil komme efter mig alene.”
Citat fra Den sidste varulv side 10

Men mens Jake planlægger sin død, tager tingene pludselig en uventet drejning. Han er ikke alene… Endnu en varulv er blevet spottet, og Jake beslutter sig for, at gøre alt hvad der står i hans magt for, at redde denne anden varulv. Men kan han slippe fra agenterne, eller vil de ende med at dræbe både ham og den anden?

***

Denne bog var på sin vis både rigtigt god, og rigtigt dårlig, og derfor får den også kun tre stjerner.
Det var sætninger som ”Sexet, morsom, bidende intelligent… Duncan er den bedste litterære horror-pusher siden Bram Stroker” af The Times, som fangede min interesse, og da den nu handlede om varulve, måtte den jo læses.

En af de første ting jeg kan sige er, at denne bog ikke er for de yngste, for de seksuelle lyster, samt ord som ”pik, fisse og røvhul” fylder utroligt meget. Jeg har simpelthen ikke tal på hvor mange gange vores mandlige hovedperson har sex i denne bog, for slet ikke at snakke om, hvor ofte hans ”pik” er emnet – han bruger meget tid på at tænke på, hvor liderlig han er.
Der er slet ingen tvivl om, at det er en mand der har skrevet denne bog, for en kvindelig forfatter ville nok have holdt lidt tilbage på det seksuelle punkt, samt fået det til at lyde lidt mere elegant og delikat – i stedet føles det lidt som om, at vi bliver lukket ind i enhver mands drømmeverden, hvor det er sex, sex og mere sex. Fra mit kvindelige synspunkt, er det altså en smule i overkanten – for ikke at sige meget i overkanten.

Bogen har dog også, som før skrevet, sine positive aspekter. Hele ideen med den sørgende varulv, der tror han er den eneste af sin slags, og så pludselig finder ud af, at der er endnu en, er kanon god. Forfatteren skriver desuden ret avanceret, så det er ikke sådan en historie hvor man bare slår hjernen fra og laller igennem side efter side – her skal man rent faktisk lige tænke sig om engang imellem, og det kunne jeg også ret godt lide. Og sidst men ikke mindst, var der bare et eller andet ved historien og den måde den var skrevet på, som gjorde, at jeg bare måtte læse videre. Man skulle jo lige have slutningen med, og finde ud af, hvad det hele endte med.

Det er ikke sådan en bog, som jeg jubler over, og som jeg vil anbefale til enhver der spørger, men er man til varulve og syntes man at historien lyder spændende, kan jeg kun sige, at man bør prøve og læse den – der er trods alt mange før mig, som har rost den til skyerne, men den er altså lidt for speciel for mig – og lidt for sex-orienteret.

6 thoughts on “Den sidste varulv af Glen Duncan

  1. Jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste, der har et noget ambivalent forhold til den bog. Man forventer det helt store efter omslagscitaterne, men den leverede heller ikke rigtig varen for mig.

  2. Så forstår jeg det bedre nu. 😉 De amerikanske forsider er nu de smukkeste. Har godt set de engelske.

    Den sidste varulv lyder som en … speciel bog.

  3. Jeg bryder mig ikke så meget om min tandlæge. Godt nok roser hun mine tænder, men ved hvert besøg bliver alt i en radius af tre centimeter fra min mund, smurt ind i blod. :/
    Ugh, den lyd er forfærdelig! Og det værste er, at intet kan døve det ud, fordi det foregår inde i ens mund. Det lød fuldstændig som når min får borer skruer ind i væggen. Men intet kan slå den knasende lyd det giver, når de rokker ens visomdstand løs. Føj! :O

  4. Well, det kan anbefales! 😀 haha.

    Desværre, nej. Det forbliver et privatfoto som der bliver smågrinet over med resten af familien 🙂

  5. Jeg har gået og overvejet længe om jeg skulle læse den.
    så jeg tror jeg vil prøve den efter jeg have læst din anmeldelse

  6. Jeg læste også Janus’ anmeldelse, som også var noget forbeholden, så indtil videre lander denne bog på ‘måske’-listen. Det er ellers en bog, jeg rigtig gerne vil holde af, men på anmeldelserne lyder det ikke som om, jeg skal forvente det store 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s