Cover release: Serpina og Ulvepige af Helle Ryding

Serpina, første bog i Helle Rydings nye serie “klintespind”, var planlagt til udgivelse i Februar, men mange fans måtte vente forgæves, for udgivelsen blev aflyst – det er lidt teknisk hvorfor, men grund ideen er, at Helle Ryding selv valgte at trække bogen tilbage, da forlaget fyrede hendes redaktør. Nu ser det dog ud til, at ventetiden endelig er ved at være over, for Nyt nordisk forlag har taget bogen til sig, og coveret til bogen står klar.

Prøv lige at tage et kig; er det ikke bare flot?

Coveret er noget helt andet end jeg havde forventet, for jeg havde som stor Morgana-fan, håbet på et cover der lignede dem som man allerede kender Helle Ryding for. Det fik vi ikke, men vi fik noget der ser mindst lige så god ud, og jeg syntes de mørke farver, månen og spindelvævet skaber en kanon mystik.
Uhhh hvor jeg glæder mig.

Her er en smule om bogen, til de som kunne være interesserede:

”Den døde lå med ansigtet i det våde græs. En arm stak frem fra et laset, blodvædet skjorteærme. Det var en mand i bukser og støvler og delvist pakket ind i groft klæde. Serpina mærkede efter på hans kind.
– Han er varm endnu.
Hendes fortrolige, edderkoppen Anaja, advarede hende med en hvæsen.
– Lad ham være. Din far bliver vred.
– Han er her jo ikke!
– Lad ham nu være. Du behøver ikke at blande dig i alting, klagede Anaja.
– Jeg ser jo bare efter, hvem det er, indvendte Serpina.
Hun rejste sig og trak sit sværd. Det kunne være en fælde, og hun måtte følge sin fars formaninger, ellers risikerede hun at blive angrebet af Slangen.

I landet Soria er magten delt mellem kong Karan og Klintekongen, Mithram.
Klintekongen hersker med magi og med hjælp fra en hær af døde krigere. Når han og hans døtre rider ud i landet, er det for at hjælpe dem, der er i nød, men ve den, der sætter sig op imod ham. En dag sniger en fremmed sig ind på Klintekongens område. Er han ven eller fjende?

Det bliver den ottende datter, Serpina, der lader sig drage af den fremmede, men snart er alle Klintekongens ni døtre en del af et farligt spil, der bliver helt anderledes skæbnesvangert, end det først ser ud til.”

Bogen er planlagt til udgivelse den 6. Oktober i år, så selvom der er en smule ventetid, er det ikke helt uoverskueligt. Heldigvis, for jeg har det næsten ligesom den gang man var yngre, hver gang der kom en ny Harry Potter bog. Jeg glædede mig som det barn jeg var, til udgivelsen, og selvom jeg ikke er et barn længere, sidder der nu alligevel en lille pige inde i mig og hopper af spænding.

Foruden frigivelsen af coveret til første bog, er coveret til anden bog også mere eller mindre færdigt. Helle Ryding selv bekræftede, at dette cover der allerede nu er blevet afsløret, rent faktisk er det rigtige cover til anden bog. Der mangler nogle detaljer og en smule finpudsning, men ellers skulle det gerne holde stilen, og personligt er jeg vild med, at der først er de mørke blå farver på første cover, og så lyse gule og orange farver på andet cover. Det ser knald godt ud!

Denne anden bog har en planlagt udgivelse i Maj måned 2012, hvilket er rigtigt lækkert.

Der er mange som aldrig har hørt om Helle Ryding, og hvis I læser dette, og er en af dem som aldrig før har hørt om hende, kan jeg kun anbefale, at I tager et nærmere kig på hendes bøger. Efter min mening er hun lige så fantastisk en forfatter som Lene Kaaberbøl!

One thought on “Cover release: Serpina og Ulvepige af Helle Ryding

  1. Pingback: Majasol's blog! » » Udgivelser: Serpina af Helle Rydind

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s