Marskens konge af Alex Uth

Titel: Marskens Konge
Forfatter: Alex Uth
Serie: Ukendt titel #2
Genre: Fantasy, Ungdomsbog
Udgivelse: 2010
Læst på: dansk
Sider: 158
Forlag: Peoples Press Jr.
ISBN13: 9788770557276

***

Fanke vågner op i vandkanten ved byen. Hun blev givet til marskens konge der krævede hende som brud, druknet af goden og byens folk, for at mildne marskens vrede over hendes brors handlinger, og pludselig vågner hun op, bliver modtaget af sin familie, og er så levende som kan blive. Men noget er galt. Hun føler sig ikke længere som en del af det hele, byens folk frygter hende og vil ikke snakke med hende, og hun bliver besøgt af to kvinder, der som hun selv, blev givet til marsken.

”Kvinden rakte ud. En sort krans dinglede fra hendes fingre. Fanke stirrede over på den. Den glinsede i månelyset, og hun viste, at den ville føles våd og sær mellem fingrene, hvis hun rørte den. Vandet drev fra den i tynde strømme, ned på jorden mellem dem, som om den lige var blevet trukket op fra vandet. Umuligt.
”Du ved, at det ikke er slut, søster,” sagde kvinden med sin ru stemme. ”Det er ikke slut, som du tror. Han har ikke sat dig fri, og han har ikke glemt dig eller din bror.”
Citat fra Marskens konge side 38-39

Marskens konge har ikke glemt sin brud, og han har ikke tænkt sig at slippe hende så let. Tingene bliver værre og værre, og flere gange overvejer Fanke, om hun virkelig hører til blandt de levende. Tør hun give sig selv til marsken endnu engang, eller vil hun klynge sig til livet i håb om, at alt vil blive godt igen?

***

Anden og sidste bog om marskens konge er nogenlunde som den første. Den er udmærket skrevet, men selve universet fangede mig ligesom ikke. Det hele er simpelthen for negativt, for ”klamt” (yeps, jeg bruger altså det ord igen), og generelt bare for gråt og trist. Det kan godt være det er meningen, at vi skal få en fornemmelse af en trist og dunkel tilværelse, men det bliver simpelthen for kedeligt at sidde og læse om, når der ikke er nogle nuancer i hverken humør, personer eller omgivelser.

Hvor Heirik var hovedpersonen i første bog, følger vi denne gang hans søster Fanke. Jeg ved ikke helt hvad jeg syntes om, at der pludselig bliver skiftet hovedperson, men for handlingens skyld er det vel som sådan udmærket. Første bog var bare meget kort, og anden bog er mindst lige så kort, så jeg syntes det er lidt mærkeligt at skifte hovedperson, når bøgerne ikke er tykkere. Havde man beholdt samme hovedperson, havde man ikke haft lige så stort et behov for at præsentere den nye hovedperson, og havde kunnet lægge mere vægt på en ordentlig handling i stedet.

Slutningen er lidt speciel og meget pludselig, og skal jeg være helt ærlig, føltes det som om handlingen aldrig rigtigt kom i gang. Vores hovedperson Fanke bruger meget tid på at tænke over tingene, have ondt af sig selv og generelt bare finde ud af hvor hun hører til, og pludselig, på de sidste 10-20 sider, skal det hele bare afsluttes. Det føles simpelthen forkert.

Der er blandede meninger om disse bøger, og hvor mange har det på samme måde som mig, er der også en del som syntes at de er helt fantastiske. Personligt tror jeg dog ikke, at disse bøger er nogle jeg vil læse igen, men det må tiden jo vise.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s