Elverlys af Margit Sandemo

Titel: Elverlys
Forfatter: Margit Sandemo
Serie: Heksemesteren #6
Genre: Fantasy, Ungdomsbog
Udgivelse: 2011
Læst på: dansk
Sider: 231
Forlag: Jentas
ISBN13: 9788776772079

***

Tiril, Mori og Erling er havnet i problemer – store problemer. Mødet med den hellige sols orden har efterlade Mori på grænsen til døden, Tiril bortført og Erling kastet ud over en skrænt, som ingen burde overleve et fald fra. Erling får hjælp fra Moris skytsånder, og reddes i sikkerhed, men både Mori og Tiril befinder sig i yderste livsfare – kun deres tolvårige søn Dolg kan redde dem.

”Hvor skal vi hen?” spurgte drengen.
”Ud i den mose, der begynder bag højdedraget foran os.”
”Ja, vi så den jo på afstand før vi kom hertil,” sagde Dolg. ”undskyld hvis jeg lyder uforskammet, men jeg vil gerne vide, hvad min opgave går ud på.”
”Hvis du viste det, ville du ikke gå ét skridt længere. Så det er bedst ikke at vide noget.”
Citat fra Elverlys side 35

Sammen rejser Dolg, hans to yngre søskende, og Dolgs skytsånd Skyggen, ud for at finde en sagnomspunden genstand, som kan redde Moris liv. På deres vej ledes de af de gådefulde elverlys, som kan hjælpe rejsende trygt igennem de farlige moser, eller lede dem til deres død… I hælene har de den hellige sols orden, hvis formål det er at slå dem ihjel så ingen kan komme Mori og Tiril til undsætning. Kan de nå det i tide, eller er denne opgave for stor for tre små børn og en skytsånd?

***

Jeg syntes lidt, at de sidste jeg har læst af Sandemos Heksemester bøger, har tabt noget af den magi, som de første var i besiddelse af. Det hele er blevet for sikkert, Tiril og Mori lever lykkeligt, og der sker generelt ikke så meget. Denne bog fanger en smule af den gamle magi, og selvom jeg havde håbet den ville fange lidt mere end den gjorde, er det dog et skridt på vej i den rigtige retning.

I denne bog hører vi faktisk intet fra Mori selv, og heller ikke Tiril fylder særligt meget. Til gengæld fylder Erling og Tirils mor en del, og så følger vi selvfølgelig Dolg og hans to små søskende på deres farefulde rejse. Det er helt mærkeligt ikke at høre vildt meget fra dem som hele serien begyndte med, men som jeg også skrev i sidste bog, tror jeg at vi kommer til at opleve et generationsskifte nu, da Tirils og Moris børn er kommet med på banen. Hvad jeg syntes om dette skifte, ved jeg ikke helt endnu, for selvom jeg syntes det er fantastisk spændende at høre om Dolg og hans særlige evner, er jeg i de første par bøger blevet ret knyttet til Tiril, Mori og Erling, og tanken om at de er ved at blive skubbet ud på et sidespor, er egentligt lidt trist.

I størstedelen af bogen følger vi Dolg på hans færd for, at finde en genstand, som kan redde hans fars liv. Dolg er anderledes end alle andre, i hvert fald af udseende, og på hans færd løftes en smule af sløret for hvem, eller hvad, han i virkeligheden er. Hele sandheden kender dog kun hans skytsånd skyggen, og hverken han eller vi, får svaret serveret i denne bog – det må vi have til gode til næste bog, eller næste igen.

Til gengæld sker der en del på kærlighedsfronten hos Tirils mor, og selvom jeg til start syntes det var en ret spøjs, ja næsten afskyelig drejning, må jeg indrømme at den passer ret godt ind, når man lige har tænkt tingene igennem. Hvad der skal blive af denne endnu skjulte kærlighed vides ikke endnu, men jeg håber det er en som vil udvikle sig igennem de næste par bøger, for jeg syntes det er ved at være på tide, at der sker lidt mere på kærlighedsfronten i denne serie. Det er trods alt lang tid siden, at vi oplevede kærligheden udvikle sig mellem den unge Tiril og Mori.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s