Balefire: A Chalice of Wind af Cate Tiernan

Titel: A Chalice of Wind
Forfatter: Cate Tiernan
Serie: Balefire #1
Fantasy, Paranormal Romance
Udgivelse: 2011 (omnibus)
Læst på: engelsk
Sider: 266
Forlag: Razor Bill
ISBN13: 9781595144119

***

Da Thais far dør, dukker der pludselig en fremmed ung kvinde op, som skal være hendes værge indtil hun fylder 18. Thais må derfor forlade både skole og venner for at flytte til New Orleans, hvor hun må starte helt forfra på sit liv, og hun hader det. Hun hader alt ved sit nye liv, og føler, at nogen har skubbet hende ud fra en klippe, og hun bare bliver ved med at falde. Men det er ved at gå op for hende, at New Orleans gemmer på mange hemmeligheder, inklusiv hemmeligheden om hvem hun i virkeligheden er.

”We had the same long legs, the same arms. She had a slightly darker tan. We were the same height and looked like we were the same weight, or almost. And here was the really unbelievable part:
We had the exact same strawberry birthmark, shaped like a crushed flower. Only hers was on her left cheekbone, and mine was on the right. We were freaking identical, two copies of the same person, peeled apart at some point to make mirror images of each other.
Even though my brain was screaming in confusion, one coherent thought surfaced: There was only one possible explanation.
Clio was my twin sister.
Citat fra Balefire bog 1: A chalice of Wind side 111

Clio lever et roligt liv i New Orleans. Hun har masser af venner, hun er skolens dronning, hun fester og er sammen med fyre. Livet er bare godt! Det eneste hun skal bekymre sig om, er hendes bedstemors skuffelse over, at hun ikke koncentrerer sig lidt mere om sine magi-studier, end hun gør – men hvem har tid til det, når man skal leve livet?
Det hele kører på skinner lige indtil den dag hun står ansigt til ansigt med sig selv – eller i hvert fald en ung pige der ligner hende på en prik. Pludselig bliver der vendt op og ned på hendes liv; hun har en søster, en detalje som hun ikke er vildt begejstret for, men nogen er ude på, at skade dem begge, nu da de kender til hinandens eksistens – vil kampen for overlevelse bringe hende tættere sammen med sin søster, eller vil den ødelægge den familie hun kender?

***

Denne omnibus udgave fangede straks min opmærksomhed med sit smukke cover, og handlingen lød super spændende. Alle fire af Cate Tiernans Balefire bøger er samlet i denne halvstore paperback udgave, så man kan derfor købe fire bøger, til en bogs pris – er det bare lækkert eller hvad?
Dette er anmeldelsen af første bog i denne omnibus udgave: A Chalice of Wind.

Selve historien var lidt langsom igennem de første par kapitler, men fangede dog min interesse derefter. Vi følger de to piger, Thais og Clio, der er enæggede tvillinger, som er blevet adskilt fra fødslen, og som derfor ikke kender til hinandens eksistens, før der bliver vendt op og ned på deres liv. Hvor jeg er ret begejstret for den uskyldige Thais som pludselig bliver kastet ud i magiens verden da hendes far dør, er jeg desværre ikke særligt begejstret for skolens dronning Clio – der er simpelthen for meget ved Clio som ikke appellerer til mig, men måske det kommer længere henne i historien. Man har da lov at håbe.
Kapitlerne skifter mellem disse to piger, samt en gruppe mennesker, som vi i løbet af historien finder ud af, ønsker at bruge tvillingernes forenede kræfter til noget særling – tvillinger er åbenbart i stand til at forene deres kræfter, og på den måde blive langt stærkere, end alle andre. Spændende, spændende!

Igennem en stor del af bogen bliver vi præsenteret for franske ord og sætninger, der ikke som sådan ødelægger selve handlingen, men som kraftigt irriterede mig. Nu er det en del år siden jeg havde fransk, og jeg må indrømme, at jeg størstedelen af tiden var usikker på hvad der blev sagt, og desværre følger der sjældent nærmere forklaringer med. Heldigvis var der ikke mange af disse franske sætninger og ord, men der var nok til, at det begyndte at gå mig voldsomt på nerverne.

Hvis man ser igennem fingre med den langsomme start og de irriterende franske ord, er dette en ganske spændende historie. Jeg er vild med at det magiske er baseret på noget virkeligt og den måde det hele er bygget op på. Personerne er vidunderligt godt beskrevet, på trods af at jeg ikke er lige begejstret for dem alle sammen, og der var en drejning eller to, som kom fuldstændig bag på mig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s