Virksomhedspraktik – Jentas

Her den sidste uges tid, har jeg været i virksomhedspraktik hos forlaget Jentas (dem som blandt andet udgiver Margit Sandemos bøger), og det har været en helt fantastisk oplevelse!

Virksomhedspraktikken kommer i forbindelse med, at jeg skal prøve at finde ud af hvad jeg vil med mig selv, og selvom jeg lige straks starter på min boglandler uddannelse, ville jeg gerne lige ind og snuse lidt til forlagenes verden, og få en ide om, hvordan det hele foregår, hvilke arbejdsopgaver der var, hvilke uddannelser folk havde m.m.

Som før skrevet var det en fantastisk oplevelse. Forlagene har langt færre ansatte end jeg havde regnet med, men det betød til gengæld at jeg havde lettere ved at komme rundt om det hele. Jeg fik lov at opdatere hjemmeside, hjælpe med at skrive tekster (og nogle af de ting jeg skrev, vil rent faktisk blive brugt – hvor sejt er det ikke lige?), kommenterede covers til endnu ikke udkomne bøger, hjalp med at sende pakker til kunder, biblioteker og diverse boghandlere m.m. Det var lange dage, der skete hele tiden noget, der var fart over feltet, og jeg elskede det.

Her er et billede af det skrivebord jeg fik tildelt, og det var her en stor del af alt det sjove foregik. Som i kan se på billedet, er mit bord på bedste forlags-stil, proppet til bristepunktet med bøger (det var langt fra nødvendigt at have alle de bøger liggende, men hey, jeg hyggede mig med det, og det gav en god feeling – laughs).

Der kom langt flere bøger ind af døren i denne uge, end dem fra forlaget havde forventet, så jeg har pakket, pakket og pakket massevis af bøger. De sagde at de ikke havde kunnet klare det uden mig, og selvom jeg er sikker på at de nok skulle have klaret det (de er nogle garvede typer), er det nu stadig rart at høre at man var til stor hjælp.

Jeg er ikke længere det mindste i tvivl om, at jeg vil forsøge at sigte min uddannelse mod forlags-branchen, og det var rart at høre, at mange af dem som sidder inde for andre forlag, også har en baggrund som boghandler.

Her er lige et sidste billede, denne gang af nogle af de bogreoler som stod der inde – det var virkelig skønt at være omgivet af så mange bøger. På billedet ser i desuden Sigrún, som er hjernen bag det hele. Det er hende som tager de endelige beslutninger, hende som godkender tingene, og hende som sørger for at alle de sidste ting hænger sammen, inden bøgerne sendes til trykkeriet for udgivelse. Ud over Sigrún, sad der desuden en som lavede hjemmesiden, samt en som stod for alt det visuelle (covers, teksternes opsætning o.l.), og sidst men ikke mindst var der en sælger (- han var dog ude og sælge løs, så ham var jeg desværre ikke så heldig at møde). Alle sammen var sindsygt dygtige, og utroligt tålmodige med mig og alle mine mange mange spørgsmål (man måtte jo spørge mens man havde chancen), plus at de to arme gutter som jeg delte kontor med, måtte overleve en del snak fra min side af – hihi.

Anyhow, det var en fed oplevelse, og jeg gør det gerne igen, hvis chancen byder sig.

5 thoughts on “Virksomhedspraktik – Jentas

  1. Det lyder bare som en fantastisk oplevelse. (: Det er super fedt at hører om. Tak for det. (: Jeg drømmer selv om, at arbejde på et forlag en dag. Er det mig der har misforstået noget, eller var du ikke startet på boghandler uddannelsen? Undskyld jeg spørger – er blot nysgerrig. Hehe.

    • Sigh – jo, det har du helt ret i. Jeg skulle starte min uddannelse 1. december, i en arnold busck, men få dage før min kontrakt trådte i kraft, bakkede min chef ud grundet “en dårlig mavefornemmelse” – du kan tro jeg var sur! Grr. Det kan man sku da ikke tillade sig.

      Anyhow, jeg har været så fantastisk heldig at få en ny elevplads, hos en bog og ide ikke langt fra hvor jeg bor (5 min. på cykel), og jeg må da også indrømme, at jeg har en bedre følelse med det denne gang – første gang kunne jeg helt fra start mærke nogle spændinger mellem mig og chefen, såå… Jeg glæder mig vildt meget! =D

      Det er godt at høre at mit lille indlæg om forlag var til en smule hjælp. Ærligt talt, hvis du har mulighed for det, så prøv det! Det er en skøn skøn oplevelse!!!

  2. Ej, det er jeg da ked af. Hvad pokker er det for en chef, sådan at bakke ud få dage før. Det kan man da ikke, nej. :/ Så skal man da ikke sige ja til at starte med. Hmm..
    Super at du så har fundet en ny læreplads. Tillykke 🙂 Det må du have held og lykke med! Jeg har selv søgt læreplads hos en Bog & Idé der søger elev. Håber virkelig meget på, at jeg får den. Men der er jo som regel mange om budet desværre.. Heh.

    • Eich hvor fantastisk – krydser fingre for dig (det kunne være vildt fedt at have en fellow boghandlerelev-buddy) =D

      Du skal bare gå til den der nede. Ham som tog mig ind, havde ellers taget en beslutning om, at han ikke ville have elever, men fordi jeg indtil flere gange troppede op for at høre hvad han havde besluttet sig for, valgte han at tage et ekstra kig på min ansøgning, og valgte så at tage mig ind, fordi han syntes at min ihærdighed måtte betyde, at jeg brændte for det… hehe…. Så det kan altså betale sig at være en sand pain-in-the-ass, og bare blive ved og blive ved og blive ved (var der nede fire gange inden han gav sig)… laughs.

      • Jo tak. 😉 Årh hvor godt. Så det kan faktisk også betale sig ikke at tage et nej for et nej. 😀 Hehe, det må jeg huske..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s