The Iron Witch af Karen Mahoney

Titel: The Iron Witch
Forfatter: Karen Mahoney
Serie: The Iron Witch #1
Genre: Paranormal Romance
Udgivelse: 2011
Læst på: engelsk
Sider: 290
Forlag: Corgi Books
ISBN13: 9780552563819

***

Donna er anderledes – en outsider. Siden hun som lille blev angrebet af dark elverne, har hun været mærket af Jern tatoveringer på både arme og hænder. Hun har aldrig bedt om at være anderledes, og disse tatoveringer er ikke blot mærker som gør at hun skiller sig ud fra mængden – de gør hende også langt stærkere og langt mere farlig, end en helt almindelig teenager.

”She punched him playfully on the shoulder, harder than she’d intended to. Her gloves might hide the tattoos – those strange symbols she refused to show even to Navin – but they did nothing to hide how strong she really was. Just one of the many secrets she was forced to keep.”
Citat fra The Iron Witch side 5-6

Da Donnas bedste ven bliver bortført af dark elverne – de selv samme væsner der dræbte hendes far og mærkede hende som anderledes – vil hun gøre alt for at redde ham. Men er prisen for hans liv for høj? Donna må beslutte om hun skal redde sin bedste ven, eller aflevere en af verdens største og farligste hemmeligheder, i hænderne på fjenden.

”The queen shrugged, dislodging some of the leaves from her shoulders. “What matters is that we have what you want, and you have access to what we want. I propose…a deal. An exchange of resources.”
Citat fra The Iron Witch side 209

***

Jeg var til start en smule skeptisk overfor denne bog, spørg mig ikke hvorfor, men jeg tror evt. det havde noget med titlen at gøre. Coveret er super smukt, og jeg er vild med de guldfarvede spiraler og kringlede mønstre som breder sig over næsten hele bogen. Titlen, på trods af mine lidt skeptiske tanker, passer desuden perfekt til bogen, for vores hovedperson Donna er virkelig en ”Iron Witch” på mange måder – hendes smukke arme og hænder er mærket af jern-tatoveringer, og hun er en ung pige med en jernvilje, som passer perfekt til en ung heltinde.

Der er en smule romantik i bogen, som dog aldrig overdøver selve handlingen. Jeg håber lidt på, at vi i næste bog kommer til at se lidt mere til kærligheden, for der er lagt op til et perfekt trekantsdrama mellem Donna, hendes bedste ven … og den mystiske Xan.

Der stilles en masse spændende spørgsmål i denne bog, men gives ikke lige så mange svar, så jeg kan kun glæde mig til næste bog i denne planlagte trilogi, hvor vi forhåbentligt får svar på nogle af alle de spændende spørgsmål.

Selvom der godt kunne have været lidt ekstra guf hist og her, er dette en skøn debut-bog fra Karen Mahoney. Jeg er ret spændt på at se hvad vi ellers vil kunne forvente os af hende i fremtiden, for hvis hun kan holde standarden, vil hun komme langt som forfatter.

2 thoughts on “The Iron Witch af Karen Mahoney

  1. Heej

    1000 tak skal du have:) – Din profil er også pænt cool, især de der roser du selv har lavet…:P

    Ja, det kan jeg godt se, men det jo det der gør det hele så meget beder, folk kan få lov til se forskellige meninger, og gå udfra dem. Det ville være så trist hvis vi alle havde den sammen mening…

    – Det skal så siges at hvis Karen Mahoney finder på at lave flere bøger, så vil jeg sætte mig ned læse dem, for at se om hun skulle have forbedre sig, (efter min mening self) Da jeg har oplevet dette sommetider kan være tilfældet…🙂 – Det ville jo kun være super… Da vi/jeg ikke kan få nok at læse i… heheh😛

    Men jeg håber det ok, jeg sætter dig på min list over links, da du har nogen god anmedelser jeg gerne vil kigge lidt nærmere på, og derved kan jeg altid finde dig nemt…:)

    – Luna

    • Hehe, roserne kan jeg desværre ikke tage meget credit for – der er en utroligt dygtig pige som laver nogle helt fantastiske brushes til photoshop… Jeg spurgte om jeg måtte bruge dem og ændre en smule på dem, så de passede til min blog, og det fik jeg lov til… Og voila – roser til anmeldelserne (i stedet for stjerner eller lignende… hehe) =D

      Jeg glæder mig helt vildt til anden bog i karen mahoneys serie udkommer, for jeg syntes virkelig hun har potentiale til at blive en rigtigt god forfatter!

      Selvfølgelig må du da linke til mig – tusind tak. Jeg smider også lige dit link på min side når jeg lige finder en smule tid (min hovedpude kalder lige nu)! =D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s