Dødsspillet af Suzanne Collins

Titel: Dødsspillet
Forfatter: Suzanne Collins
Serie: Dødsspillet #1
Genre: Dystopisk
Udgivelse: 2010
Læst i år: 2011
Læst på: dansk
Sider: 396
Forlag: Gyldendal
ISBN13: 9788702094190
Kilde: Anmeldereksemplar – Gyldendal


I landet panem bliver alle børn i distrikterne tilmeldt høsten fra de er tolv år, til de er atten. Hvert år trækkes en dreng og en pige fra hvert af de tolv distrikter, som skal kæmpe for deres liv i dødsspillet – et spil, som er til for at minde distrikterne om det oprør de engang tabte mod Capitol, deres hovedstad. 24 børn bliver valgt, to fra hvert distrikt, og kun den sidste overlevne vinder.

Kattua lever sammen med sin mor og lillesøster i distrikt 12, og siden hun var fjorten år, har det været hendes opgave at sørge for og brødføde sin familie. Da hendes lillesøsters navn mod al sandsynlighed bliver trukket til dødsspillet, tager Kattua frivilligt hendes plads for at redde hendes lillesøsters liv, men selv betragter hun spillet som sin dødsdom. Kattua har dog før haft døden tæt på livet, og hun har ikke tænkt sig at give op uden kamp, men kan hun virkelig give sig håb om at overleve dødsspillet?

”Jeg vinder ikke. Og det ved Prim godt inderst inde. Mine evner rækker ikke i konkurrencen. Der er børn med fra mere velhavende distrikter, hvor det anses for en stor ære at vinde, og som er blevet trænet til dette øjeblik hele deres liv. Drenge, der er to til tre gange større, end jeg er. Piger, der er trænet i tyve forskellige måde at dræbe på med en kniv. Det er klart at der er andre børn som mig med. Børn, der lige skal luges ud, før det bliver rigtigt interessant.
Citat fra dødsspillet side 41

***

Denne bog har jeg fået anbefalet fra højre og venstre, og den eneste grund til at jeg ikke er kommet i gang med den før nu, er coveret – det er ikke vildt spændende og meget lidt inspirerende. Dét, kombineret med det faktum at denne bog lød mest som en form for ”gladiator” bog, fik den ikke lige til at fremstå som en bog der var noget for mig.
Men der tog jeg fejl.

På coveret af bogen skriver Stephenie Meyer; ”Jeg var fuldstændig besat af dødsspillet”, og det er også en meget god beskrivelse af hvordan bogen påvirkede mig. Jeg var fanget fra første side, og jeg kunne slet ikke slippe den igen. Jeg sad klistret til siderne og var ved at flå håret ud på mig selv, af bar spænding. Indtil flere gange måtte jeg tage mig selv i at sidde og læse forud, for selvom jeg var desperat efter at vide hvad der skete, ville jeg også nyde hvert enkelt spændende, følelsesladet og forfærdelige sekund denne bog havde at byde på.
Det ér en ”gladiator” bog, det kan man ikke komme udenom med dødsspillet som tema, og alt det der foregår, men heldigvis er det også så meget mere end bare det.

Universet er hårdt, og de første kapitler i bogen omhandler Kattuas liv i distrikt 12, og den barske hverdag befolkningen kæmper sig igennem, i et forsøg på, at brødføde sig selv og deres familier. Næste del af bogen foregår i landets hovedstad, og den overflod (og spild) af ting og mad, samt den spænding som alle føler over, at skulle se 24 børn slå hinanden ihjel, kan kun beskrives som frastødende og grænsende til det absurde. Derefter kommer en række nervepirrende kapitler hvor vores hovedperson er i arenaen og må kæmpe for sit liv. Denne del er frastødende for at sige det mildt, for det er en absurd situation at sætte et barn i, men den er også utroligt spændende, for man forventer at katastrofen indtræder hvert øjeblik det skal være, mens man håber og ber til, at hovedpersonen overlever.

Bogen her henvender sig til unge såvel som voksne. Der er ikke enorme mængder blod eller lignende ubehageligheder, og jeg vil ikke på noget tidspunkt beskrive bogen som skræmmende, blot utroligt spændende. Det er uden lige en af de mest fascinerende og spændende bøger jeg længe har læst, og jeg kan kun give den mine varmeste anbefalinger.

3 thoughts on “Dødsspillet af Suzanne Collins

  1. Den bog ligger og gløder ved mit natbord pt., og jeg tror ikke, den bliver mindre insisterende efter denne flotte anmeldelse! Jeg har dog liiige et par bøger, jeg skal nå at læse inden (biblioteksbøger, som jeg snart skal aflevere), men SÅ må jeg altså også få den læst! 🙂

    • Hehe, jeg har heldigvis ingen biblioteksbøger som ligger og tikker af mig, men jeg har dog nogle anmeldereksemplarer som har ligget lidt for længe efter min smag. Dem må jeg se og i gang med her nu.

      Jeg håber virkelig du syntes godt om denne bog – selv var jeg utroligt skeptisk og havde ikke særligt høje forventninger, men som skrevet i anmeldelsen, er den fantastisk!!! Jeg har helt lyst til at læse den igen. Hehe. =D

      • Jeg læste dem kun fordi mange af mine venner synes at de er fantastiske. Jeg tøvede ikke et sekund med at starte med at læse dem.. Og jeg var tryllebundet allerede ved første ord. Jeg stoppede kun med at læse for at spise og sove, osv.. Jeg ville ønske at det ikke var en triologi og at de ville fortsætte. 😛

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s