The Black Prism af Brent Weeks

Titel: The Black Prism
Forfatter: Brent Weeks
Serie: Lightbringer #1
Genre: Fantasy
Udgivelse: 2010
Læst på: engelsk
Sider: 626
Forlag: Orbit
ISBN13: 9780316075558

***

Gavin Guile er The Prism, verdens mest magtfulde mand. Hans opgave er, at sikre freden mellem de forskellige lande, men det er en skrøbelig fred og der går rygter om oprør. Gavin Guile selv ved at hans død nærmer sig, og at han kun har fem år tilbage til, at nå fem umulige mål.
Men da Gavin Guile opdager at han har en uægte søn, født under den krig som bragte ham til magten, truer det med at ødelægge alt hvad han har kæmpet for. Han må beslutte hvor høj en pris han er villig til at betale, for at beskytte den hemmelighed, som kan ødelægge alt for ham.

”Your time is finished,” Rask Garadul said. “Yours and the Chromeria´s. You´re done. Light cannot be chained. Know this, Prism: We will take back what you´ve stolen. The horrors of your reign are almost at an end. And when it ends, I will be there. This I swear.”
Citat fra The Black Prism side 101

Kip kender kun sin mor, og har aldrig rigtigt oplevet en mors kærlighed. Hun er konstant høj og beskylder Kip for at være grunden til at hendes liv er ødelagt. Alt sammen har det noget at gøre med hvem hans virkelige far er.
Da kongen af det land han bor i ønsker at gøre et eksempel af hans by, undslipper han med nød og næppe. Kun takket være en total fremmed, slipper han med livet i behold, men hvad han hurtigt finder ud af er, at denne fremmede ikke er en hvilken som helst mand – han er The Prism, verdens mest magtfulde, respekterede og frygtede mand…
Og han erklærer Kip sin uægte søn.

***

Denne her bog er en effektiv moppedreng på 626 sider, og selvom det ikke lyder af meget, er teksten ret lille, så der er læsestof til lang tid. Det er godt, for Brent Weeks er en utroligt dygtig forfatter.
Bogen var til start en smule forvirrende, for det krævede sit at få styr på farverne og hvordan magien hænger sammen med dem. Det er ikke noget jeg har læst om før, så positivt er det, at Brent Weeks har fundet på noget helt nyt (tror jeg i hvert fald), men negativt er det, at der går noget tid inden man får en ordentlig introduktion til det hele, og selv derefter kunne jeg godt sidde tilbage ind imellem, og undre mig lidt.

Brent Weeks skriver desuden ret godt og humoristisk, og tit og ofte har jeg siddet helt flad af grin over en eller anden lille detalje. Men på trods af dette, fangede historien mig aldrig fuldt ud. Hvorfor kan jeg ikke rigtigt sige, for jeg er vild med universet og ganske betaget af personerne, men det har stadig taget mig en mindre krig at få læst bogen færdig.
Historien er på ingen måde skidt, og som sådan mangler den ikke rigtigt noget – vi møder en længere række interessante personer, vores hovedperson er en klodset tyk dreng der ikke rigtigt stoler på sig selv, universet er godt bygget op og det er utroligt komplekst, magien har et spændende twist i form af farverne og at man ikke bare kan bruge den uendeligt – og så videre. Det er virkelig et mesterværk på så mange punkter, at jeg ærgrer mig kraftigt over, at jeg ikke fandt selve historien mere interessant.

Den sidste fjerdedel af bogen begyndte dog at blive spændende, for det er her at den helt store kamp finder sted. Vores hovedperson Kip er så malplaceret i denne kamp, og dog så ivrig efter at gøre gavn, at det kun kan gå galt – hvilket det også gør. Bogen slutter på et utroligt spændende tidspunkt og selvom jeg er lidt afskrækket af denne bogs størrelse og hvor lang tid det tog mig at komme igennem den, samt det faktum at Brent Weeks i et interview nævner at næste bog nok bliver hans længste bog nogensinde, kan det godt være jeg skal tage et nærmere kig på den næste i serien. Jeg håber dog at historien bliver bare en smule mere fangende.

3 thoughts on “The Black Prism af Brent Weeks

  1. Jamen, selv tak! (: Det ville da også være kedeligt, hvis vi bogbloggere altid var enige, når vi skrev anmeldelser.

    Jeg elsker hardbacks, men da jeg køber så mange bøger ind hele tiden, er jeg gået lidt væk fra dem – fordi det er en dyr affære. Øv, øv. ):

  2. Godt at høe, at du også har gjort dig gode erfaringer med Brent Weeks bøger. Jeg har selv lige læst hans The Way Of Shadows, som også var god. Han er nemlig, som du selv påpeger, en dygtig forfatter, og det lader til, at hans spændingkurve generelt først stiger til slut, for det var også tilfældet med The Way Of Shadows. Planlægger du at læse resten af den serei, du nu har læste den første i?

    • Hehe, jeg syntes han er en ganske udemærket forfatter – ikke en af mine ynglings, men ret god. Jeg læste de to første bøger i hans night angel trilogi for halvandet års tid siden, og har planer om at læse dem igen her på et tidspunkt. Hehe. Jeg skal bare lige finde tiden til det. =)

      Hmm, jeg tror nok jeg skal få læst 2. bog i lightbringer serien, men det bliver nok ikke den jeg kaster mig over det øjeblik den kommer i butikkerne. Kan dog ikke andet end at være nysgerrig efter at finde ud af, hvad der sker næst, for slutningen blev ret spændende. =)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s