Skyggernes bog af Jim Lyngvild

Titel: Skyggernes Bog
Forfatter: Jim Lyngvild
Serie: Kongen #1
Genre: Fantasy, Ungdomsbog
Udgivelse: 2009
Læst på: dansk
Sider: 270
Forlag: Carlsen
ISBN13: 9788762657618

***

Da Jerod fylder 15 år får han en gammel bog i gave af sin bedstemor, men det er ikke en hvilken som helst bog. Bogen går under navnet Skyggernes Bog og indeholder hele Jerods slægts historie. Hele sit liv har Jerod bare været den forældreløse dreng som levede hos sin bedstemor, men nu må han pludselig se i øjnene, at han er langt mere end bare det.

”Tro ikke, at du er hvem som helst, Jerod. Bare fordi du har glemt din fortid, betyder det ikke, at den er borte. Denne bog skal lede dig på en rejse, min ven, en rejse, der begynder nu. Den bliver ikke let og sikkert langtfra ufarlig, men du må tage udfordringen op, ellers vil både dit og mange andre menneskers liv være spildt.”
Citat fra Skyggernes bog side 23

Jerod er den sidste overlevende arving til tronen i landet Anglesey, som i årevis er blevet styret af den onde elverfyrste Daray, og Daray har ikke i sinde at lade en ung uerfaren dreng tage magten fra ham. For at genvinde tronen må Jerod drage ud på et enestående og dødsensfarligt eventyr, for at finde og samle en genstand, som flere tror blot er en historie; Urials Krone, en krone, der skænker sin ejer evigt liv og sikrer magten til kongeriget.

***

Skyggernes bog er første bog i en serie på to bøger, skrevet af forfatteren Jim Lyngvild, som foruden at være forfatter, er kendt for hans baggrund som designer.
Bogen er ret let at læse og er skrevet ret simpelt og kortfattet. Det kom lidt bag på mig, at bogen henvender sig mere til børn der er let-øvede når det kommer til at læse selv, eller til højtlæsning, end den gør til unge, så min anmeldelse afspejler nok, at denne bog ikke henvender sig til nogle på min alder. Kapitlerne er utroligt korte, hvilket passer godt ind til bogens aldersgruppe, da det derved ikke bliver for uoverskueligt, samt, at man altid lige kan nå et kapitel eller to til inden sengetid.

For en på min alder, kan man nok gå hen og kalde denne bog for hyggelig, men kedelig. Der dukker masser af mysterier op, og vores hovedperson havner tit i nogle situationer som ikke er så heldige, men det hele bliver altid løst ganske hurtigt, og generelt virker det hele bare en smule for nemt.
Hovedpersonen er lidt naiv og overfladisk, desværre. Han tager alting alt for let, uden rigtigt at vise følelser, hvilket får ham til at fremstå kedelig og tam, og ikke umiddelbart som en person man føler med og lever sig ind i.
Historien er alt for gennemskuelig, og selvom der er godt med mystik og uhygge i bogen, er det for dæmpet til nogensinde at blive rigtigt spændende.

Alt i alt vil jeg mene at bogen henvender sig fint til det yngre publikum. Det historiske element i bogen er spændende, og selvom der ind imellem sker lidt for meget, og tingene bliver løst lidt for let, så er det stadig ret hyggelig læsning. Bogen selv fremstår super flot. Forsiden er utroligt smuk og kvaliteten af papiret brugt i bogen er tykt og lækkert. Skriften er stor og let læselig og der er små sange og digte igennem bogen, som er med til at skabe mere dybde, i det ellers lidt overfladiske univers. Slutningen af bogen er ret åben, så er det en bog der har fanget ens interesse, er det nok en ide at have næste bog liggende parat.

Bogen får ikke mere end to stjerner, for selvom den sikkert henvender sig ret godt til det yngre publikum, var den ikke rigtigt noget for mig. Jeg regner dog alligevel med at skulle læse anden bog i serien, da jeg, på trods af den lidt kedelige historie, er blevet nysgerrig efter at se, hvordan det hele ender.

8 thoughts on “Skyggernes bog af Jim Lyngvild

  1. Han gav dig ingen julegaver?O_o Hvorfor spurgte han ikke om en ønskeliste? xD Men at vælge sine egne bøger er altid dejligt.😀

    Ja, det er skam lang tid. xD Jeg er netop begyndt på “Shadow’s Edge”, så nu skal jeg ikke skamme mig mere. xD Til gengæld kan jeg skamme mig over alle de ulæste bøger på min reol, som jeg mangler at læse, og at jeg netop har købt bøger, fordi jeg bare MÅTTE have fortsættelserne til ‘The Goose Girl’. xD Åh, hvorfor er der så mange fristelser?

    • Hehe, jamen han fik da ønskeliste og det hele – men kunne stadig ikke finde ud af det. Laughs. Anyhow, det er sku oss lige meget – jeg vil hellere vente lidt på min gave og måtte købe bøger for pengene, end jeg vil have en gryde (hvis han selv skal sørge for sådan noget, bliver det ofte MEGET praktisk). Laughs.

      Jeg elsker at der er fristelser alle steder, for jeg frygter virkelig den dag hvor jeg er løbet tør for læsestof, og ikke rigtigt ved hvad jeg vil læse – det ville da være en katastrofe! =D
      Mit største problem er, at jeg helst gerne vil have bøgerne i Hardback hvis jeg kan = oveni alle de skønne fristelser, er der også en tidsbegrænsning for hvor længe man kan købe bogen. Det er altså lidt nitten, hvis du spørger mig.

  2. Ja, det fandt jeg ud af da jeg hørte om Bloody Valentine, for da jeg ville føje den til listen på goodreads var det Lost in Time der stod “Blue Bloods #6” ved.

    Hvor sjovt at du lige har læst Kongen, den ligger nemlig klar på min seng til at skulle læses. Fik den anbefalet af min mor, som er helt vild med den.

    • Hehe, jeg troede bare det var en fejl eller lignende. Oh well, den skal nok blive spændende at læse. =D

      Ja, personligt er jeg jo ikke vildt betaget af bogen, jeg syntes den virkede kedelig – ligesom et gammelt eventyr faktisk (ikke at de er kedelige) hvor der næsten ingenting skal til, for at løse mysteriet – smid en pige på x antal madresser, lagner m.m. med en ært nedenunder, hvis hun er gul og blå dagen efter, er hun en ægte prinsesse. Lidt for nemt. Men meget hyggelig. Bliver spændende at se hvad du syntes om den. =)

  3. Så er det da godt, at han til sidst vil lade dig om det. xD Det er nu også en god gave at få.🙂

    Det gør jeg også, men tror ikke det vil ske lige forløblig. Jeg har masser at læse, men ude i fremtiden … hvem ved?
    Det kan jeg godt forstå. Jeg kan godt lide hardback for så holder bogen sig bedre, men oftest vælger jeg paperback for det er billigere = flere bøger!😀

    Den har jeg også bestilt, men det kommer nok først om 10 dages tid.:/ Jeg håber også den er god og ikke særlig skuffende.🙂

    • Hehe, jeg er faktisk ved at lave en ønskeliste over de bøger jeg ønsker mig, med billeder til – ind imellem sidder jeg bare og glor dumt på titlerne, men hvis der er billeder med, så er det der man sige “uhh, det var den der der lød så god” eller “Åhh, det var den med den flotte forside”… Eller noget i den stil hvert fald. Laughs.

      Paperback bøgerne er ikke kun billigere, de er også langt nemmere at klemme ned i en dametaske, eller ned i skoletasken ved siden af penalhuset – wherever. Men Hardbacks er bare mere imponerende, de er flottere på hylden, og som du selv siger, så holder de bedre – rygskader og sådanne mærkelige tanker, dem tager vi en anden dag. Laughs. ;D

      Suk, amazon siger også at min pakke først er klar til afsendelse den 21. Laang ventetid. =(

  4. Overvejer også kraftigt, om jeg måske skulle købe sæson 1 på Amazon. Den koster vist kun omkring 17 pund (ca. 150 kr eller sådan noget) og det er da ikke helt værst, når den i Danmark næsten koster 400 kr.😛 Må lige se, om jeg kan få sparet nogle penge op til den (og lade være med at købe flere bøger).😛

    Tak skal du ha’.🙂 Jeg har godt nok ændret det lidt nu (okay, lidt meget). Regnet med, det kommer til at holde i et stykke tid – det kunne være lidt fedt. Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan så mange af alle jer andre kan have jeres designs oppe i SÅ LANG TID. Det er mig en gåde, Michelle!

    • Hehe, jeg har også overvejet at købe den, men må desværre også vente lidt – hvem ved, måske den bliver endnu billigere end den er nu. Man kan jo altid håbe. =)

      Jeg har ingen planer om at ændre mit design, måske en dag købe adgang til koderne så jeg kan få de mærkelige grå kanter sorte i stedet, men det er også det – jeg er bare blevet skolet i, gang på gang mens jeg gik på multimediedesigner uddannelsen, at man ikke må ændre design for meget (måske en enkelt gang med nogle års mellemrum), for man forvirrer kunderne og risikerer at skræmme dem væk. Eller, det var hvad alle de hysteriske lærere altid sagde, hehe, så den regel holder jeg mig til. Måske om nogle år, hvis der er behov for det, men umiddelbart passer det her design mig ganske fint. =D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s