Cover release – Når mørket falder på af Margit Sandemo

Så ser det endelig ud til, at coveret til tredje bog i Margit Sandemos Heksemester-serie, er blevet udgivet. Godt nok er det ikke lykkedes mig at finde coveret på jentas egen hjemmeside (dem som udgiver bogen), men både saxo.com og gyldendal viser dette billede, så jeg gætter på at det er det rigtige.

Billedet er en smule anderledes end de første to, hvor vi havde et nærbillede af en af personerne fra bogen. Dette cover er dog også ret specielt, for det er første gang vi ser Móri i fuld person, og med de grå skyer og den uhygge der omgiver ham på billedet, er jeg blevet endnu mere spændt på at se hvad denne bog handler om – det ser jo ikke ligefrem hyggeligt ud.
Jeg havde dog håbet at få et nærbillede af den smukke Erling, men måske det bliver i næste bog – det må tiden jo vise. =)

Her er lidt om bogen:

Tiril, Erling og Móri er på jagt efter Tirils oprindelse – hvem hun er og hvor hun kommer fra. Sporet fører dem helt til Tiveden, de dybe skove mellem Vänern og Vättern, og med sig har de en ægte baronesse, Catherine van Zuiden.

Det bliver en farefuld færd. De mørke skove truer, ikke bare på grund af farlige rovdyr og gamle forbandelser, men Catherine kaster jaloux og hadefulde blikke på unge Tiril – og hele tiden ved de, at to mænd stadig er ude efter at rydde Tiril af vejen.

Bogen har en forventet udgivelse den 3/1-2011, så for de der (som jeg selv) venter spændt, er der ikke lang ventetid igen.

13 thoughts on “Cover release – Når mørket falder på af Margit Sandemo

  1. Min store problem er, at nummer fire i serien først udkommer to måneder efter Når mørket falder på. Der er ALTID kun en måned mellem hendes udgivelser. Hva’ nu hvis det er sådan en cliffhanger igen?😦 sigh.

    Men yay for at Når Mørket Falder snart kommer!

    Tak for rosen – og i lige måde du! Og jaja, du har bare at føle dig beæret over det faktum :p haha.

    JA! Nøj, hvor blev jeg skuffet over, at bogen stoppede lige dér. Og jeg er noget spændt på at se, hvad hende dér Catherine har i ærmet i næste bog – for hun virker som en temmelig besynderlig fætter (eller siger man kusine når det er en pige?). BOG 3 COME TO ME!😀

    Mange tak, søde Michelle! Jeg har i hvert fald fået mig en par dejlige bog-bokse til samlingen🙂
    Hva med dig? Hvor foregik din juleaften?

  2. Forresten, så kom jeg til at sige noget forkert til dig! Lysets Rige ER jo en selvstændig fortsættelse til både Sagaen Om Isfolket og Heksemesteren. Sort of. Karaktererne fra både SOI og Heksemesteren bliver flettet ind i Lyset Rige.
    Hvis Lyset Rige bliver oversat til dansk, burde du læse SOI, før du begynder på den🙂

    Undskyld for min fejl.

    • Aha, så var der alligevel en eller anden form for sammenhæng mellem serierne – nice. Jeg kan godt lide når forfatterne gør sådan noget, for det betyder at man i realiteten bliver i samme univers, selvom man skifter personer (sådan da) og plot. =)

      Jeg er spændt på at se om 3. bog slutter med en cliffhanger også – ligesom de to første. Og Catherine er en temmelig besynderlig fætter (tror det er det man siger), jeg kan i hvert fald ikke lide hende! Ikke det mindste. Hun er en udspekuleret satan, og hun er ude efter Tiril. Grr!!!

      Ingen bøger til mig i julegave (eller jo, tre styks, men det var kogebøger), desværre. Juleaften gik for mit vedkommende med min mor og stedfar, deres 9 katte, en lille gave i gæstesengen så jeg måtte sove på sofaen, skøn mad og dejlige gaver – mest praktiske ting til hjemmet såsom stegetermometer, bestik, grydelapper m.m. Hehe.

  3. Det er altid dejligt med hvid jul.😀 Det er jo lidt af en sjældenhed.🙂 Også selvom vi har haft det to gange i træk.🙂

    Det var trist, men godt at kogebøgerne alligevel kan behage dig.😀 Har du så fået de sidste gaver nu?😉 Var der nogle romaner i?🙂

    Julen gik meget godt.🙂 Fik gode gaver og der blev hygget, trods min bror tilbragte halvdelen af aftenen med at brokke sig over ting og kritisere os andre. Han er en værre humørspreder. xD

    Så ved din Bookshelt tour, at du har Jarastavens vandring-serien. Jeg har de fire første, men han kun læst de første tre. Min veninde har læst hele serien og hun siger ligesom dig, at de sidste fire er elendige. Jeg er glad for at have stoppet med den serie i god tid.😀

    • Hehe, ja, og det er en endnu større sjældenhed at have hvid jul to gange i træk – det er så vidt jeg kan forstå ikke sket i ret lang tid snart. Hehe.

      Og nej, ingen romaner, men endnu en kogebog. Hehe. En kogebog om hvordan man tilbereder vildt kød – bambi og sådan, men også opskrifter på kanguru og struds – lidt specielt. Hehe.

      Jeg læste hele serien fordi jeg bare måtte vide hvordan den sluttede (og lidt fordi jeg hele tiden håbede at den ville blive bedre igen), men tja, sørgeligt skuffet. Og ja, du kan være glad for at du stoppede i tide!

  4. Tror de i vejrudsigten sagde at det var rigtig, rigtig mange år siden. Tænk hvis vi får hvid jul næste år! :O

    Okay, det må være en bog med specielle retter. Kangurukød, kan man få det hos en slagter.O_o

    Tro mig, det er jeg.😉 Min veninde søgte lidt på bøgerne, og fandt ud af, at der i starten var tre forfattere bag navnet Saga Borg, en mand og to kvinder. Manden droppede vist fra efter bog tre og så tog kvinderne over, og gjorde serien elendig. Det er hvert fald hendes teori. ^^,

    • Hehe, jeg håber på jul igen til næste år. Fingers crossed! xxx

      Det er en ret god teori. Indtil tredje bog var den helt fantastisk (tredje bog var endda min ynglings), fjerde var ikke lige så god, men okay, og så gik det for alvor galt. Suk.

  5. Det kunne være rigtig dejligt.🙂 Jeg elsker sne.😀

    De tre jeg har læst, de var rigtig gode.🙂 Jeg har kun læst et kapitel eller to i 4’eren og så smed jeg den væk. Den var ikke så interessant.:/

  6. Hej, jeg læste lige lidt med da jeg selv læser serien. Normalt er jeg ikke så glad for at læse. En dag var jeg med min mor i boghandleren og jeg så en af bøgerne og tænkte ‘hvorfor ikke’. Jeg er meget historisk interesseret og er i den grad overtroisk, med hensyn til at der i hvert fald engang har været ægte hekse/mestre. Jeg er selv fra island og det gør jo bogen så meget sjovere at kunne nikke genkendende til det hele:)

    Btw du skriver:
    “Jeg havde dog håbet at få et nærbillede af den smukke Erling, men måske det bliver i næste bog – det må tiden jo vise. =)”
    -Der har jo allerede været et nærbillede af Erling, jeg savner derimod et billede af Tiril.

    Uh og btw igen, så har jeg en fantastisk veninde som hedder Tiril, hendes rødder har dog også plantet sig i hele skandinavien, hehe.

    MVH Veiga Björnsdatter.

    • Hej Veiga,

      Py ha, det her kan jo gå hen og blive helt pinligt for mig. Laughs. Ehm, jeg har indtil videre været fuldt ud overbevist om, at coveret på anden bog var et billede af Tiril, men det kan godt være det bare er mig – jeg kan ikke rigtigt finde noget hvor der står hvem det er. Jeg syntes bare ikke rigtigt det ligner en mand. =S

      Men når du nu ikke er den helt store læsehest, hvad syntes du så om bøgerne sådan generelt? Er de gode, eller? =) Og ja, det lyder da ret sjovt sådan at kunne læse historiske ting om det sted man stammer fra. Personligt har jeg læst fx Helle Rydings morgana trilogi, og selvom det er i en helt anden boldgade end Margit Sandemo, er det stadig sjovt, for Helle Ryding baserer sine historier på gamle danske sagn og myter. Det er ret sjovt at læse om. =D

      Jeg syntes til start at Tiril var et lidt spøjst navn, nok fordi jeg aldrig har hørt det før, men det er jo også ret flot og anderledes. Jeg har til gengæld altid syntes at de islandske efternavne der slutter på “datter” er så smukke. Det har en helt speciel klang over sig. =D

      • Ej pinligt skal det da ikke være. Men som sagt er jeg meget historisk interesseret og ved at dengang i 16-1700 tallet var det normalt som mand at se sådan ud. Udover det så tænkte jeg at det også måtte være Erling fordi han ser vemodig ud og jo også er kommet tilbage til et tomt hus i laksevåg.

        Jeg synes de er gode, altså det er ikke fordi jeg ikke kan lide at læse. Men jeg vil kun læse om ting fra 1500-1800 tallet og så helst med magi i. Jeg har ganske vist aldrig hørt om Helle Ryding, men jeg er sikker på det kunne være noget for mig, de bøger må jeg læse!🙂 Min søster og jeg har forresten begge tænkt os at tage hen til de forkellige steder der bliver nævnt i bogen på island, selv kender vi godt til de personer der engang har levet virkeligt og især sagnet om degnen fra Myrká har vi hørt meget om.

        Jeg elsker selv navnet Tiril. I danmark er der jo ikke specielt mange der hedder Tiril. Eller hvad ved jeg, jeg kender kun min veninde som hedder det. Jeg giver dig ret i at det er anderledes men dertil også flot! Haha, dengang jeg startede i gymnasiet synes alle det var mærkeligt at jeg hed Björnsdatter. De kunne heller ikke udtale mit navn eller noget. Jeg holder så forfærdelig meget af mit navn fordi det jo netop dengang var naturligt at hedde sådan, hvilket det stadig er på island.

      • Hmm, ja der er noget om det. Jeg tror jeg prver at spørge forlaget næste gang jeg snakker med dem, og høre hvad de har at sige. Så burde sagen blive opklaret. =D

        Helle Rydings er ikke lige placeret i 1500-1800 tallet, men foregår alligevel på et gammelt gods i DK – halvdelen af det i hvert fald, den anden del af historien foregår i universet morgana. Hehe. Jeg kan kun anbefale dig at prøve at læse dem, for personligt syntes jeg de er rigtigt gode. =)

        Eich hvor sjovt, det må I da endelig gøre, det er jo som at gennemleve historien i virkeligheden. Det lyder virkelig fedt! Jeg har aldrig været på Island, men har hørt at der skulle være utroligt smukt og barkst. Vil gerne se det en dag.

  7. Veiga@

    Så fik jeg skrevet og spurgt forlaget om det er Erling eller Tiril der er på coveret, og det viste sig at det var Tiril. Forlaget har skrevet en kommentar på følgende indlæg
    https://boglabyrinten.wordpress.com/2011/01/08/nar-m%c3%b8rket-falder-pa-af-margit-sandemo/
    og spurgt om der er nogle der vil kommentere hvorfor de tror det er Erling og ikke Tiril – nok for at se, om der er noget de skal tage højde for på de næste covers. Måske du kunne skrive hvad du syntes der inde, så de får beskeden? =)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s