Trolddom af Margit Sandemo

Titel: Trolddom
Forfatter: Margit Sandemo
Serie: Heksemesteren #1
Genre: Fantasy, Ungdomsbog
Udgivelse: 2010
Læst på: dansk
Sider: 235
Forlag: Jentas
ISBN13: 9788776771829

***

Tiril vokser op med en enorm glæde og kærlighed til sine medmennesker og dyr. Hun er uselvisk og kærlig, og begreber som jalousi og had, er ikke noget som hun besidder. På trods af alt det onde folk gør, tror Tiril på, at alle mennesker i bund og grund er gode, men hendes venlige og kærlige væsen bliver sat på en hård prøve, da onde og modbydelige hændelser begynder at finde sted overalt omkring hende.

Så kiggede hun på ham. Han var lidt uklar og svømmende for hendes blik, men hendes stemme var dybt alvorlig, næsten højtidelig: ”Fra og med i dag skal du og jeg holde sammen. For du må forstå, at jeg ikke går tilbage. Gør jeg det, er jeg bange for, at jeg kommer til at slå ham ihjel. Og den slags må man ikke, forstår du, min ven.” ”
Citat fra Trolddom side 125

Tiril står pludselig i en håbløs situation, men hjælpen dukker op i form af to unge mænd, der er så forskellige som dag og nat. Erling er en ung forretningsmand, og ikke nok med at han er velhavende og en af de mest attraktive ugifte unge mænd i byen, så er han også yderst hjælpsom og venlig. Móri derimod er den mørke, mystiske og skræmmende fremmede fra island, og Tiril er ikke det mindste i tvivl om at han er en farlig mand, men hun føler, at hun er sikker hos ham. Hans mål er at blive alle tiders største heksemester, og han vil gøre næsten hvad som helst for at nå sit mål.

”Med langsomme skridt gik han manden i møde. Hvad var det egentligt for en underlig skabning, den unge troskyldige Tiril omgikkes?
Også han følte det samme: Móri udgjorde ikke nogen fare for pigens dyd. Men farlig var han. Meget, meget farlig. Erling forstod bare ikke hvordan.”
Citat fra Trolddom side 171

***

Margit Sandemos skrivestil kommer som noget af en overraskelse for mig. Den er meget hård og uden alt for meget dybde, og til tider er den lidt for simpel og kommer derfor til at virke kedelig og tung. Dette var ikke lige hvad jeg havde forventet af en forfatter, som jeg har hørt så meget godt om.
Til gengæld er sproget ret godt ramt, når man tænker på den tid historien omhandler – det er ret gammelt og det er derfor ikke svært at leve sig ordentligt ind i tiden. Med ord som ”mamsel”, ”herre” og “De” i stedet for “du”, følte jeg virkelig, at jeg befandt mig i 1600-tallet. Ind imellem støder man også på gamle tegn i bogen, og en enkelt gang eller to, også nogle gamle skrifter – en lækker detalje, da det er med til at give en følelse af virkelighed i historien.

Hendes historie er ligesom hendes skrivestil, uden alt for meget dybde. Der er ikke mange beskrivelser hvad angår omgivelserne eller lignende, men til gengæld er der lagt en fascinerende vægt på gamle historier, overtro m.m. Det blev til tider en tand for meget, men for det meste, var det ret spændende.

Hovedpersonen Tiril havde jeg lidt svært ved. Hun er en sød og charmerende pige, men ind imellem bliver det altså lidt for meget. Hun er simpelthen for god af sig til at være sand, og det blev lidt irriterende og ensformigt.

Første halvdel af bogen var hvad jeg umiddelbart vil kalde skuffende. Sproget var mærkeligt og kortfattet, hovedpersonen for naiv, og der skete generelt ikke det helt store. Men i anden halvdel af bogen begyndte det at blive bedre. Jeg tror at jeg vænnede mig mere til Sandemos kortfattede måde at skrive på, og samtidig kom Móri og Erling langt mere på banen, og historien begyndte at blive mere spændende. Slutningen var også ganske udmærket, og på de sidste par sider sker der nogle ting, som gør, at jeg er super lykkelig for at have anden bog liggende klar. Så håber jeg bare, at historie og personer er mere sammenhængende i anden bog, end de var i første.

2 thoughts on “Trolddom af Margit Sandemo

    • Jeg regner med at blive færdig med den her i dag. Så er det indtil videre planen at anmeldelsen af den bliver udgivet enten den 26. eller 27. =D

      Hvad med dig? Og fik du skrevet til forlaget?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s