Linger af Maggie Stiefvater

Titel: Linger
Forfatter: Maggie Stiefvater
Serie: Wolves of Mercy Falls #2
Genre: Fantasy, Paranormal Romance
Udgivelse: 2010
Læst på: engelsk
Sider: 360
Forlag: Scholastic Press
ISBN13: 9780545123280

***

Sam og Grace er sammen, men ikke alt er en dans på roser, og de må fortsat kæmpe for at få det til at fungere. Sam kan for første gang i sit liv planlægge den fremtid han aldrig troede han skulle få, men selvom kulden ikke længere forvandler ham til ulv, har han svært ved at vænne sig til tanken om at være menneske, og pludselig have muligheden for, at kunne vælge hvilket menneske han vil være.
Grace er glad for at have Sam hos sig, men i sig kan hun mærke en form for forandring – noget er galt med hende, men hvad det er ved hun ikke. Det har noget med ulvene at gøre, det er hun sikker på, men præcist hvad det er, der er ved at ske med hende, og hvad det kommer til at betyde for hendes fremtid med Sam, er usikkert.

”Sam smiled a self-deprecating smile and shook his head. “I can´t imagine myself as a lawyer either. I can´t imagine myself as anything yet, to tell you the truth. I know that sounds … terrible. Like I have no ambition.” Again his eyebrows drew together, pensive. ”But this idea of a future is realy new to me. Until this month, I never thought I could go to college. I don´t want to rush into it.”
Citat fra Linger side 25

Cole, en af de nye ulve, har svært ved at acceptere at sommeren nærmer sig, og at han derfor vender tilbage til sin menneskelige form. For Cole er det den absolutte befrielse at slippe for at være menneske, og han vil gøre hvad som helst der skal til, for at forblive ulv – hvad som helst for at glemme hvem han i virkeligheden er.
Isabelle kæmper en indre kamp med sig selv. På sin vis hader hun sig selv for hvad hun gjorde mod sin bror, selvom det var i et forsøg på at redde ham, og på sin vis ønsker et eller andet i hende, at hjælpe Cole. Hvorfor nogle ville vælge at være ulv, frem for at være menneske, går over hendes forstand, men Coles mørke fortid kan muligvis give hende svaret.

***

Denne anden bog i serien om ulvene fra Mercy Falls, er desværre ikke helt lige så god som den første, og jeg måtte ind imellem kæmpe for at tage fat i bogen igen, og læse videre. Hvad det helt præcist er som gør denne dårligere, kan jeg ikke sætte en finger på, men det er som om der mangler noget; det der ekstra, som gjorde, at jeg sad klistret til siderne igennem første bog. Lidt ærgerligt. Hen mod slutningen bliver det dog bedre, og man når som læser lige at få et afsluttende pust af den spænding, som første bog indeholdte.
Det er dog stadig en bog som jeg vil anbefale at man læser, hvis man syntes om Shiver, for med den slutning der er i denne anden bog, er der løfter om en helt fantastisk tredje og afsluttende bog i serien. Jeg krydser i hvert fald fingre.

I første bog fik vi historien fra Graces´ og Sams synsvinkel, men i denne ser vi også historien fra Isabelles og Coles synsvinkel. Til start irriterede det mig at vi også skulle have deres synsvinkler med, da jeg ikke syntes at nogle af dem fyldte nok i historien til at få deres egen ”stemme”, men igennem bogen begyndte jeg stille og roligt at forstå hvorfor vi også skulle høre om dem, og jeg begyndte endda at nyde gensynet med den snobbede og meget ligefremme Isabelle, og den fucked-up Cole, som gør alt hvad han kan for at glemme hvem han er.

En anden ting er, at det var ret forudsigeligt hvad denne bog ville ende med. Der lægges i hvert fald ikke skjul på det, og allerede få sider inde i bogen, var jeg ikke i tvivl. Det gjorde desværre at det blev lidt kedeligt, da man jo godt viste hvad der ville ske til sidst, og alligevel var det en super spændende afslutning.

Jeg ser frem til at næste bog bliver udgivet her engang i det nye år.

5 thoughts on “Linger af Maggie Stiefvater

  1. Den lyder rigtig spændende, jeg håber den er lige så god som Blue Bloods.
    Regner med at boganmeldelse bliver smidt ud på min blog en af de nærmeste dage.

  2. Hehe, den er også god. 🙂 Jeg har lige været nede på biblioteket og hente Spells, bog 2.. De er nemlig rigtig smukke de bøger. Man kan ikke se det på billedet, men forsiden skinner, rigtig fint.

  3. Jeg havde det på præcis samme måde, efter at ahve læst Linger. Den var lidt for nem og slet ikke lige så spændende som Shiver. Slutningen var dog god.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s