Misguided angel af Melissa de la Cruz

Titel: Misguided Angel
Forfatter: Melissa de la Cruz
Serie: Blue Bloods #5
Genre: Paranormal Romance
Udgivelse: 2010
Læst på: engelsk
Sider: 265
Forlag: Hyperion
ISBN13: 9781423121282

***

Schuylers opgave er at finde portene til underverden, og forhindre at Silver Blood vampyrerne får adgang til dem, så de kan befri Lucifer fra hans fængsel. Men det er ikke en nem opgave hun har fået, og da Jack vælger en fremtid sammen med hende frem for Mimi, må de flygte til Florence, og søge den Europæiske konklaves beskyttelse. Denne beskyttelse begynder dog mere og mere at minde om et fængsel – et ganske luksuriøst et af slagsen, men stadig et fængsel der forhindrer dem i at udføre den opgave de har fået pålagt, og de må endnu engang se sig nødsaget til at stikke af.

”True, the Countess had been more than generous toward them: she had blessed them with every comfort – the boat, in particular, was fully staffed and bountifully stocked. Yet it was becoming clearer each day that the Countess´s offer of protection was morphing from asylum to confinement. It was already November and they were virtual prisoners in her care, as they were never left alone, nor were they allowed to leave. Schuyler and Jack were as far from finding the Gate of Promise as they had been when they´d left New York.
The Countess had given them everything except what they needed the most: freedom.”
Citat fra Misguided angel side 8-9

Imens er Mimi Force i Charles´ fravær blevet udnævnt til Regent. Dette medfører at hun får ansvar for ikke kun sin egen, men hele klanens sikkerhed, og hendes evner bliver sat på en hård prøve, da en hidtil ukendt trussel dukker op. En ung Blue Blood pige bliver taget til fange, og bånd med hende bliver lagt ud på nettet for alle at se. Af hvem ved ingen, for der findes ingen mennesker som er stærke nok til at bortføre en vampyr mod sin vilje. Dét, kombineret med det faktum, at dette er et af de største brud på sikkerheden der længe har været, får hele klanens fremtid til at vippe faretruende.

Deming Chen, en kinesisk venator, rejser til Amerika for at hjælpe til med at opklare, hvem bortførerne er. Indtil nu har hun aldrig fejlet en opgave, og hun ved at et liv afhænger af hende. Tiden er ved at rende ud for hende, men hvad hun ikke forventer er, at det er hele klanens fremtid der er på spil.

”Don´t worry. I won´t fail. I never have.”
Mimi shook her hand. ”Make sure that you don´t. What the Elders don´t realize is that if they succeed in disbanding us … there is a very real possibility that we will never rise again.”
Citat fra Misguided angel side 175

***

Denne bog er ikke helt lige så god som de forrige – desværre, men den er stadig klart værd at læse. For mig føltes det lidt som en in-between bog, altså en optakt til et langt større drama – fingers crossed.

Bogen er denne gang inddelt i tre store afsnit, ét med Schuyler og Jack som hovedpersonerne, ét med Mimi Force, og ét med en ny person som vi kun ganske kort har hørt om før; … en Blue Blood venator fra Kina. På sin vis er det egentligt rart at bogen er delt op sådan, da man ikke behøver springe fra person til person hele tiden, som det har været tilfældet med de sidste par bøger, men det gjorde til gengæld også, at det blev det mere trist at ”forlade” en person, da jeg jo viste, at jeg nok ikke kom til at høre meget mere til personen i denne omgang.

Delen med Schuyler og Jack er noget skuffende. Efter at have fulgt Schuyler igennem alle de andre bøger, er det utroligt lidt vi hører til hende og hendes eventyr denne gang. Der er masser af romantik i luften, som til tider kan blive lige en tand for meget, og der sker ikke vildt meget.
Mimi Force delen er en smule bedre, men heller ikke helt samme kvalitet, som jeg er blevet vandt til at forvente af Melissa de la Cruz. Vi ser mere og mere til Mimi og hvilken person der skjuler sig bag facaden hvilket er ganske spændende, på trods af at der heller ikke her sker det store.
Den bedste del af bogen er den hvor man følger Deming. Hun er et frisk pust til bogen, og der er fart over feltet når hun graver i fortiden og nutiden, for at opklare mysteriet og (forhåbentligt) redde dagen. Hun er en skøn person at følge, og jeg kan kun håbe at vi kommer til at høre mere til hende i de næste par bøger.

Alt i alt tror jeg det var den sidste del af bogen med Deming som redede det hele, for der sker som sagt ikke det store i de to første dele af bogen.
Positivt er det dog, at bogen som altid, slutter på et super spændende tidspunkt, så det bare kribler i fingrene for at komme i gang med næste bog – denne gang er det en ny trussel mod Blue Bloods vampyrerne som bliver afsløret, og det ser mørkere og mørkere ud for den stadig svindende gruppe af Blue Bloods, som desperat prøver at holde fast i deres eksistens.

2 thoughts on “Misguided angel af Melissa de la Cruz

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s