Dronningens Tåre af Josefine Ottesen

Titel: Dronningens Tåre
Forfatter: Josefine Ottesen
Serie: Historien om Mira #2
Genre: Ungdomsbog, Fantasy
Udgivelse: 2006
Læst på: dansk
Sider: 334
Forlag: Høst & Søn
ISBN13: 9788763814515

***

Mira er flygtet ud på de skjulte øer i deltaet, hvor Zaddi enøje venter på at påbegynde hendes oplæring til dæmonbetvinger. Flere og flere Truwaer søger ly på disse øer, for at undgå at blive fanget og smidt i minerne, og Miras oplæring er en kamp mod tiden, og hun må lære det livsfarlige hverv hurtigt.

Mira lærer nu hvordan hun skal bruge de kræfter hun har arvet, til at beskytte sit folk og tage kampen op mod de mørke kræfter som Kundskabens Mester har sluppet løs.

Miras største problem er dog, at hun langt fra er klar til at stå med det ansvar der lægges på hendes skuldre. I hendes øjne er hun blot en almindelig teenager, som langt fra er stærk nok til, at stå med sit folks skæbne i sine hænder. Men hvis hun gemmer sig væk og intet gør, vil det betyde undergang for alle hun kender.

***

Denne anden bog i serien om Mira, er ikke helt lige så god som den første, men den er bestemt stadig værd at læse. Josefine Ottesen formår stadig at bygge et fantastisk univers op om vores unge hovedpersons kamp for at finde ud af hvor hun hører til, og hvad hendes rolle i det hele er.

Mira har valgt den vej hun ønsker at gå. Hun går i lære som dæmonbetvinger hos den enøjede Zaddi, og selvom det skræmmer hende fra vid og sans, og hun helst var foruden overhovedet at have de kræfter hun har, har hun erkendt, at kun hun kan tage kampen op mod de dæmoner der hærger verden, og ødelægger alt hvad hun holder kært.

”Alt var blevet så anderledes, end hun havde forestillet sig, dengang Fiora førte hende af de hemmelige stier gennem bjergene. Hun havde troet, at fik hun først afleveret smykket og den gamle bog med de magiske formler til Zaddi, ville de onde dæmoner, som havde hærget Dakja, siden kong Beric døde, forsvinde. Men sådan var det ikke gået. Zaddi havde taget imod både bogen og den grå sten, men troldkvinden havde også insisteret på, at Mira gik i lære som dæmonbetvinger. Den gamle kvinde havde forklaret hende, at hun var den eneste, der havde de evner og den kraft, der var nødvendig, hvis ondskaben skulle bekæmpes.
Citat fra Krystalhjertet, en samling af alle tre bøger, side 203

Vi ser hvordan det store ansvar der ligger på hendes skuldre skræmmer hende mere end noget andet, for hun er blot en ung pige, som hele sit liv har levet beskyttet af sin families fornemme status, og nu må hun se i øjnene, at hun og hendes folk er jaget vildt. Alle forventer at hun kan give dem mirakler, at hun er deres frelser, men mest af alt føler Mira sig som en helt almindelig, skræmt teenager.

Der er gået to måneder siden jeg færdiggjorde denne bog, og denne anmeldelse afspejler helt klart dette, for på trods af at den var ganske god, har den ikke været speciel nok til, at jeg kan huske vildt meget af hvad der skete i bogen. Lidt trist, og også derfor den desværre ikke kan få mere end tre roser.

2 thoughts on “Dronningens Tåre af Josefine Ottesen

  1. Jeg hørte bogen som lydbog for nogle måneder siden – i starten af sommeren tror jeg – og jeg kunne ikke rigtig finde ud af, hvad jeg skulle synes om bogen. Det meste af tiden var jeg så irriteret på hovedpersonen, at jeg nærmest håbede, at forfatteren ville aflive hende, og på en måde morede det mig lidt, for det er altså sjældent, at en bog kan gøre mig så arrig! 😀

    Forfatteren skriver godt – verdenen og konflikterne er sådan set spændende nok – men jeg blev som sagt temmelig træt af den narcissistiske, åh-jeg-har-det-bare-så-hårdt hovedperson, som jeg havde ret svært ved at fatte sympati for. I det hele taget læste/hørte jeg en del bøger i den periode (fortrinsvis fantasybøger), hvor hovedpersonerne ikke var særlig sympatiske, og da jeg nåede til denne serie, fik jeg for alvor nok! 😀

  2. Har du fået læst / hørt den tredje bog i Historien om Mira serien? For hvis ikke, kan jeg kun sige, at hun er langt værre i den tredje bog end i toeren. Jeg er ved at lægge sidste hånd på anmeldelsen af treren, og den er desværre langt fra positiv. Suk.
    Det var en lille smule spild af tid. Kun etteren var ganske udemærket.

    Hehe, det lyder som om de hygger sig ret godt med hinanden. =D
    Vores hunkat er blevet ret lad efter at vi har måtte aflive Balthezar, hun spiser næsten ikke og vil næsten ikke bevæge sig, så lige nu overvejer vi om vi skal kigge efter en lille ny killing, som måske kan få hende til at live lidt op igen. For ja, han var en værre lømmel, så der mangler en del spilopper her hjemme. Hehe.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s