Dragonhaven af Robin McKinley

Titel: Dragonhaven
Forfatter: Robin McKinley
Serie: –
Genre: Fantasy
Udgivelse: 2007
Læst på: engelsk
Sider: 342
Forlag: Putnam Publishing Group
ISBN13: 9780399246753

***

Jake, en ung dreng som er vokset op i Smokehill Nationalpark, ønsker intet andet end at få lov at arbejde med drager. Hele hans liv har han levet i denne park, som hans far administrerer.

Det er et af de sidste fristeder for drager, og kun nogle få hundrede eksemplarer af denne uddøende race lever i parken.
Jake har på trods af sin opvækst i Nationalparken aldrig set en drage tæt på – ikke før han en dag får tilladelse fra sin far, til at prøve sin aller første solo overnatning i vildnisset.

Jakes første solo overnatning tager en meget chokerende drejning, da han støder på noget helt uventet, og ganske forfærdeligt.
En hun drage som netop har født sine unger, ligger døende ikke langt fra resterne af den krybskytte som skød hende. Alle hendes unger på nær en er døde, og kort tid efter at Jake ankommer til stedet, dør også hun selv. Jake tager den overlevende unge til sig, på trods af at det er dybt ulovligt at redde en drage, og gør nu alt hvad han kan for at få den lille til at overleve. Ingen har nogensinde før forsøgt at opfostre en drageunge, men med sin fars og nogle af Smokehills Rangers hjælp, kan det måske lykkes.
Hele Smokehills fremtid hænger i en tynd tråd, for skulle det nogensinde blive kendt, at de er ved at opfostre en drageunge, vil parken blive lukket, og dragerne skudt – en ting som alt for mange ønsker (og venter på) skal ske.

***

Denne bog er noget anderledes end nogle af de andre jeg har læst her på det sidste, og de første halvtreds sider var lige ved at få mig til at give op og lægge den fra mig igen, men heldigvis blev jeg stædigt ved.

Bogen er noget specielt skrevet. Den er utroligt beskrivende. Og den kan til tider blive en tand FOR beskrivende efter min mening. Men på den anden side, skal man også forestille sig, at det er en 17-årig dreng, som sidder og skriver om de sidste fire år af sit liv – hvordan han fandt drageungen, hvordan han opfostrede den, hvilke komplikationer dette medførte, og hvordan hans og andres liv blev påvirket af dette – samt selvfølgelig hvordan det hele endte (ingen afsløringer om det ender godt eller skidt, det må I selv finde ud af =) …)

Efter de første ca. halvtreds sider, begyndte der dog at komme lidt gang i historien. Vores hovedperson drengen Jake  finder drageungen og tager den til sig, og så begynder det sjove virkelig – jeg sad en hel aften opløst af grin over handlingen, for det at tage en drageunge til sig og forsøge at opfostre den, er åbenbart ikke lige det nemmeste i verden.

”I´d also had my own growth spurt and was six-foot-something and bulky too – you try hauling a baby dragon and see if it doesn´t grow you furniture like a furniture mover.”
Citat fra Dragonhaven side 174

På trods af det sjove i bogen, vil jeg påpege at man skal være forberedt på hvor beskrivende den er, og det er også netop dette der gør, at den ikke får en højere karakter end den har fået. Den er sjov og næsten ikke til at lægge fra sig igen, men for at komme igennem den har jeg til tider måtte nøjes med at skimme sætningerne, når det blev for beskrivende i en periode, hvilket er noget der ikke rigtigt huer mig, når jeg skal læse en bog. Desuden har jeg ind imellem måtte lægge den helt fra mig, bare for en kort pause, så jeg kunne sunde mig lidt, inden jeg igen gik i gang med bogen – man skal have koncentrationen til at finde hoved og hale i det hele, men formår man dette, får man sig også (som før nævnt) sit livs grin.

”I went over to them and patted her on the shoulder and she stood up and turned around and put her arms around me and sobbed into my shirt. Two years ago this would have horrified me so much I probably would have said “Oh, shi-“ while I shook her off and jumped back about a mile, but that was before Lois, and a salty wet spot and maybe a little snot down my shirt is nothing to me now. And nor is – er – someone leaning on me, you know? But I was still pretty embarrassed. For one thing she was almost fifteen and had breasts.”
Citat fra Dragonhaven side 159

Jeg vil anbefale enhver som er til drager, og som kan holde tungen lige i munden, at overveje denne bog, for vi får dragerne serveret ”up front” næsten fra første side af. Det er imponerende væsner, og Robin McKinley har formået at beskrive dem på en sådan måde, at man næsten sidder og kryber sammen når man læser om dem. Det er helt fantastisk.

3 thoughts on “Dragonhaven af Robin McKinley

  1. Jeg har kun læst en enkelt bog af Robin McKinley, men giver dig ret i, at hun har et meget beskrivende, og smukt, sprog. Den her skal jeg hvert fald læse en dag. 😀

    • Jeg er oss helt vild efter at læse en af hendes andre bøger – den med titlen “Pegasus”, som skulle udkomme her den 2. november. Den lyder lige som noget for mig. 🙂

      Hvad er det for en af hendes du har læst?

  2. Jeg vil også rigtig gerne læse Pegasus.
    Jeg har læst ‘Beauty’, som var hendes første roman. Ellers har jeg fire andre af hende liggende: The Blue Sword, The Hero and the Crown, Spindle’s End og Sunshine. 😀 Så jeg har masser at læse. ^^,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s