Masquerade af Melissa de la Cruz

Titel: Masquerade
Forfatter: Melissa de la Cruz
Serie: Blue Bloods #2
Genre: Paranormal Romance
Udgivelse: 2007
Læst på: engelsk
Sider: 305
Forlag: Hyperion
ISBN13: 9780786838936

***

Schuyler er begyndt at finde sig til rette med sine nye vampyrkræfter, men hun har stadig en masse ubesvarede spørgsmål. Hendes bedstemors ”død” var et stort tab for Schuyler, og selvom bedstemoren ikke er død for alvor men blot ligger i en form for dvale indtil næste cyklus, har Schuyler ikke længere nogen som kan vejlede og hjælpe hende.
Specielt nu, hvor truslen mod Blue Blood samfundet er større end nogensinde, har Schuyler brug for hjælp, for komiteens fortsatte benægtelse af Silver Blood vampyrernes eksistens truer med at blive deres undergang.

Schuyler rejser derfor til Italien i et forsøg på at finde sin bedstefar, men at finde en vampyr som i årevis har levet i skjul, og som ikke ønsker at blive fundet, er ikke den letteste sag i verden.

“But as beautiful as the city was, she couldn´t help but feel a wawe of distress and helplessness. If she didn´t find her grandfather, what would she do then? Aside from Oliver, she was alone in the world. Defenseless. What would happen to her? The Silver Blood – if it had been a Silver Blood – had almost taken her twice already. She pressed a hand to her neck as if to shield herself from the past attack. Who knew if or when it would come back? And would the slaughter stop, as the committee hoped – or would it continue, as she suspected, until all of them were taken?”
Citat fra Masquerade side 10

I mellemtiden har Schuylers kærlighed til Jack Force skabt hende en fjende som hun ikke har en chance for at besejre. Mimi Force ser ikke med milde øjne på hendes brors kærlighed til Schuyler, for som vampyr tvillinger der er skæbnebestemt for hinanden, er det uhørt at han vælger andre end hende.
Mimi vil derfor gøre hvad som helst der skal til, for at holde Schuyler væk, og da hun er Azrael – dødens engel, står hun ikke tilbage for at gøre hvad hun mener, er nødvendigt – uanset konsekvenserne.

“Mimi knew now what she had to do. To save their bond, to save themselves.
She had to destroy Schuyler Van Alen.”
Citat fra Masquerade side 204

***

Jeg faldt ikke over lige så mange negative anmeldelser om denne bog, som det for eksempel var tilfældet med etteren. Om det skyldes, at de som ikke syntes om første bog, ikke har gidet læse og anmelde den, eller om det skyldes at den bare er bedre end etteren, kan jeg ikke sige, men personligt var jeg lige så fanget, hvis ikke en smule mere, af denne fortsættelse.

Nogle af de større mysterier løses, mens der kommer flere til hele tiden. Plottet er helt fantastisk bygget op, og man er hele tiden i tvivl om hvem der er ”the bad guy(s)” og hvem der ikke er – hvem vores hovedperson kan stole på og hvem hun ikke kan stole på.

En af de specielle ting ved denne serie, er de små udklip fra aviser, lægejournaler, dagbøger m.m., som dukker op hist og her i løbet af bogen. I første bog var det sider fra en flere hundrede år gammel dagbog, som var med til at holde spændingen og mystikken i vejret, mens det i denne, var små avisudklip beskrivende en forsvunden kvinde og lægejournaler omhandlende en kvinde med psykiske problemer. De har hele tiden relation til historien, men er blot en form for teaser – de giver et indtryk af hvad der en gang er sket, så man kan se, at det der sker lige nu i bogen, er nogenlunde det samme, men selvfølgelig uden at afsløre noget.

Slutningen er helt i top, og jeg sidder lige nu tilbage med en følelse af at have vundet den ene halvdel af slaget og tabt den anden halvdel, og det kribler bare i fingrene for at komme i gang med den næste.

9 thoughts on “Masquerade af Melissa de la Cruz

  1. Kan det overhovedet betale sig at betale for det i længden? Ville det ikke være billigere at købe eget domæne? Lige så snart det er købt, så kræver det ikke meget i draft. Det ville jeg i hvert fald foreslå dig, hvis du en dag beslutter dig for at kaste lidt penge i det med en hjemmeside 🙂

    haha, gad jeg kunne lukke af for det! Men jeg tror virkelig, at december i det hele taget bare er en hård måned for alle at komme igennem med alle de ting og sager der skal købes til den berømte aften. Det er lækkert at give gaverne, men ligefrem at skulle betale regningen oveni… det er måske lidt for meget af det gode. Suk.

    Og jeg har det på præcis samme måde, med den forside 🙂

  2. Tja, problemet er bare, at der ligger en del i at have domænet selv. Skulle der ske noget med bloggen her hos wordpress, er det dem der står for at rette fejlen. I like that. Hehe.
    Umiddelbart har jeg det meget fint med at have det over wordpress. Såå, men det er da klart noget som skal overvejes hvis tiden en dag bliver til det.

    Og man kan aldrig få for meget af det gode. Laughs. Ikke efter min mening i hvert fald, men det er rigtigt nok at julen gådt kan gå hen og blive en tand for dyr. Jeg laver tit selv gaver til fx min farmor og mormor, det gør det billigere i længden, plus at de som regel helst vil have noget hjemmelavet. 😀

  3. Jeg synes, at Clockwork Angel er VILDT god indtil videre. Har kun fået læst 96 sider, men den fanger bare fra side ét af – ligesom alle Cassandra Clares andre bøger! 🙂 Er generelt bare virkelig stor fan af hendes skriverier! 😛

    • Ikke endnu desværre, men den er lige på trapperne. =D

      Indtil videre har den en planlagt udgivelse den 18/2 i år, så der er lige over en måned endnu.
      Har du da læst den første af denne serie? =)

  4. Nej desvære jeg har ikke fået den købt endnu, jeg må først købe bøger igen om 9 dgae (efter min fødselsdag xD )
    Men regner med at hvis jeg ikke for den i gave, så køber jeg den, syntes de lyder gode, men vil bare være sikker på at de andre også kommer på dansk da det engelske ikke lige er mig

    • Nej nej, indtil videre lader det til, at de er ved at udgive hele rækken af bøger – man kan dog aldrig vide om de holder op midt i det hele, hvis efterspørgslen ikke er stor nok, men det er jo ret sjældent at det sker.
      Det eneste jeg tror du skal, er at væbne dig med tålmodighed, for det kunne godt se ud som om, at der kommer til at gå lidt tid imellem de danske udgivelser. =)

  5. Hey!
    Jeg har først lige hørt om denne Masquerade, men kan ikke rigtigt finde noget på nettet!
    Hvad hedder den første udgave af serien? Kan ikke helt finde rundt i det! 🙂
    Hvor mange er der osv.? Så denne tråd og tænkte, at I kunne hjælpe mig i min forvirring!
    Mette

  6. Hej Mette,

    Masquerade er 2. bog i Melissa de la Cruz´ skønne Blue Bloods serie.
    Rækkefølgen af serien er følgende:

    Blue Bloods
    Masquerade
    Revelations
    The van alen legacy
    Misguided angel

    Bloody valentine er en enkeltstående bog, som skal læses efter misguided angel – den indeholder svarene på nogle af de mysterier der er dukket op, i form af tre små historier. =)

    Hvis du er interesseret i at læse anmeldelser af de andre bøger, kan du finde melissa de la cruz (og links til anmeldelserne) på listen som du finder via følgende link:
    https://boglabyrinten.wordpress.com/paranormal-serier-efter-forfatter/

    Serien er også begyndt at udkomme på dansk – første bog er udkommet, med titlen blue bloods, og anden bog mener jeg netop er blevet udgivet, eller også er det lige rundt om hjørnet. 🙂

    Jeg håber det hjælper lidt på forvirringen, ellers må du endelig bare spørge løs. =)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s