Stargazer af Claudia Gray

Titel: Stargazer
Forfatter: Claudia Gray
Serie: Evernight #3
Genre: Paranormal Romance
Udgivelse: 2009
Læst på: engelsk
Sider: 329
Forlag: Harper Teen
ISBN13: 9780061284403

***

Andet år på Evernight Akademiet begynder, og Bianca ønsker intet andet end at være sammen med sin kæreste Lucas, men distancen mellem dem, både psykisk og fysisk, får hende til at tvivle på, om de nogensinde vil være sammen igen.
Da hun modtager et brev fra Lucas, er hun klar til at gøre hvad som helst for at se ham. Efter episoden sidste år, hvor det kom frem i lyset at Lucas er medlem af Black Cross, en organisation for vampyrjægere, er der blevet holdt skarpt øje med hende, og hun må tage drastiske midler i brug for at kunne forlade skolens område.

“I still didn´t know how to handle the fact that Lucas belonged to a group of people dedicated to destroying my kind. Nor was I sure how Lucas felt about the fact that I was a vampire, something he hadn´t realised until after we´d fallen in love. Neither of us had chosen what we were. In retrospect, it seemed inevitable that we would be torn apart. And yet I still believed, down deep, that we were destined to be together.”
Citat fra Stargazer side 11-12

Bianca føler sig splittet. På den ene side er der Lucas, en vampyrjæger, men også den person som hun elsker og ønsker at være sammen med for evigt, og hun ved, at han aldrig fuldt ud vil kunne acceptere hvad hun er. På den anden side er der hendes forældre og venner, som hun også elsker, og som hun ikke ønsker at forlade. Men hvordan skal hun kunne vælge?

Hun finder dog snart ud af, at hun ikke er den eneste der har hemmeligheder. Genfærd hjemsøger skolen, og det er ikke den slags genfærd som nøjes med at spøge. Hvorfor de er på skolen og hvad de ønsker ved Bianca ikke, men hun er fast besluttet på at finde ud af det. Umiddelbart ser det ud til at der er en forbindelse mellem de menneskelige elever og genfærdene, men lidt efter lidt går en langt mere frygtelig sandhed op for hende.
Genfærdene er her efter nogen, men det er ikke hvem som helst.
De er her efter hende.

“Tell me why.” My voice shook. “Tell me right now”
She wrung her hands. “You know we thought that we could never have you”
“Please, not the ‘miracle baby’ speach again!”
“We thought we could never have you,” Dad repeated.
“Vampires can´t have children.”
Citat fra Stargazer side 283

Bianca begynder at tvivle på alt hvad hun ved om vampyrer, på hendes kærlighed for Lucas, og ikke mindst på hvem, eller hvad, hun i virkeligheden er!

***

Kunne man lide første bog i Evernight serien, er jeg sikker på at man vil elske denne. Claudia Gray har endnu engang skabt en bog fyldt med forbudt kærlighed og mystik, kombineret med nye karakterer, nye konflikter og et spændingsniveau der bare fortsætter med at stige.

Bianca fortsætter sin kamp for at få kontrol over sin egen skæbne, samtidig med at hun forsøger at finde en balance mellem sine styrker og sine svagheder. Og sandheden om hvem og hvad hun i virkeligheden er, lurer lige om hjørnet.

Der sker utroligt meget i denne bog, men på trods af dette bliver forbløffende lidt afsløret. Det er på sin vis en smule skidt, da man som læser bare sidder og venter spændt på svarene, men på den anden side også godt, for det lover en langt mere spændende og hæsblæsende fortsættelse i næste bog.

Claudia Grays første to bøger er fantastisk læsestof. Det er ikke den absolut bedste vampyrhistorie jeg nogensinde har læst, men den er helt klart godt på vej derop af.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s