Mørkets Brødre af L. J. Smith

Titel: Mørkets Brødre
Forfatter: L. J. Smith
Serie: Vampire Diaries #1
Genre: Paranormal Romance
Udgivelse: 2010
Læst på: dansk
Sider: 244
Forlag: Tellerup
ISBN13: 9788758809014

***

Elena Gilbert bor i den lille by Fell´s Church. Hun er skolens dronning; pigen som alle drengene ønsker at gå ud med, og som alle pigerne ønsker at være, og hun er ikke vandt til at blive overset eller ignoreret – indtil den nye, lækre fyr Stefan Salvatore starter på skolen. Pludselig oplever Elena hvad det vil sige at føle sig ignoreret, overset og ydmyget, for Stefan ignorerer pænt men bestemt hendes tilnærmelser, noget som viser sig at gøre jagten langt mere interessant.
Stefan skal nok blive hendes, kost det hvad det vil.

“Tårerne sved i hendes øjne, men det ændrede ikke den beslutning hun havde taget.
Hun ville have ham, om det så skulle koste hende livet. Om det så skulle koste dem begge livet”
Citat fra Mørkets Brødre side 31

Stefan Salvatore er ikke ligefrem hvad man kan kalde en ung mand, selvom det på ydersiden ser sådan ud. Han er nemlig vampyr. Han er plaget af skyldsfølelse og af hvad han er, og han er kommet til Fell´s Church i håb om at kunne finde en smule fred. Han ønsker at lægge sin mørkere og dødbringende side bag sig, og blive en del af det lille samfund på lige fod med de mennesker der lever der – noget, der desværre ikke er helt så nemt som han havde håbet.
Og så er der hende, Elena, en tro kopi af hans elskede Katherine som han mistede for så længe siden. En levende og viljestærk ung pige, med blodet pulserende i årerne, og lysten til at bide hende er stærk, måske endda stærkere end han kan klare. Kan han styre sin tørst og finde fred, når en pige der ligner hans Katherine så meget, så ihærdigt forsøger at få hans opmærksomhed?

“Tanken om hende omsluttede ham. Det var slemt nok når hun var ude af syne, når den kølige glød fra hendes bevidsthed kun prikkede i udkanten af hans egen. Men at sidde i samme lokale som hende i skolen, fornemme duften af hendes hud, var næsten ikke til at holde ud.”
Citat fra Mørkets Brødre side 66

Damon Salvatore, Stefans bror, som er drevet af hævntørst og jagter sin bror, ser også den smukke Elena og hendes store lighed med Katherine, en kvinde, som også han elskede højere end livet. Han ønsker at gøre Elena til sin Mørkets Dronning, og er parat til at slå selv sin bror ihjel for at få hende.
Hvad kan Stefan stille op? Stefan, der i modsætning til sin bror, aldrig fuldt ud har kunnet acceptere sin mørke side, og som derfor er langt svagere?

***

Som så mange andre, er også jeg blevet bidt af Vampire Diaries serien der i øjeblikket vises i fjernsynet, og når nu serien er så spændende, må man jo også lige tage et kig på bøgerne.
Jeg må godt nok sige, at jeg blev overrasket.

Serien og bogen kan på ingen måde sammenlignes, da alt fra historien til personlighederne, personernes udseende, familierelationerne m.m. varierer enormt meget – jeg vil snare vove den påstand, at det virker mere som to separate historier baseret på samme personnavne. Overraskende, når man forventer at bog og serie skulle minde om hinanden, når nu den ene er baseret på den anden.

Ser man bort fra denne overraskelse, og fra alt hvad man har set og lært i serien, er historien i bogen ganske spændende. Den er velskrevet og sammenhængende, og personerne er interessante og levende.
En vampyrhistorie helt i top, som man, hvis man interesserer sig for genren, ikke bør gå glip af.

One thought on “Mørkets Brødre af L. J. Smith

  1. Jeg har nu læst alle 4 bøger og må ærligt indrømme at bøgerne ikk er bedre end serien ( normalt er det omvendt ) – Dog bør man læse bøgerne hvis man er til denne slags historier. Når bøgerne står alene er det en udemærket historie men efter tv-serien er kommet på banen, kan man slet ikk sammenligne dem. Der er så stor forskel at man til tider kan undre sig over om det overhoved er den samme historie, da det eneste de har tilfælles er navne, steder og få beskrivelser af karakterenes personlighed.

    Der er betydligt mere guf og fede drejninger i tv-serien, men som sagt hvis man ikk prøver at sammenligne bøgerne og tv-serien, så er bøgerne ret spændende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s