City of Bones af Cassandra Clare

Titel: City of Bones
Forfatter: Cassandra Clare
Serie: The Mortal Instruments #1
Genre: Paranormal Romance, Fantasy
Udgivelse: 2007
Læst i år: 2010
Læst på: engelsk
Sider: 485
Forlag: McElderry Books
ISBN13: 9781416914280
Kilde: Købt


Da 15-årige Clary Fray tager til Pandemonium klubben i New York City sammen med sin kammerat Simon, er det sidste hun forventer, at være vidne til et mord – et mord begået af tre teenagere med mystiske tatoveringer og mærkelige våben, som åbenbart kun hun kan se. Og som om det ikke var mærkeligt nok, skrumper liget af den myrdede dreng ind og forsvinder sporløst for øjnene af hende. Dette er Clarys første møde med de mystiske shadowhunters.

Kort tid efter forsvinder Clarys mor sporløst, og Clary selv bliver angrebet af en dæmon. Med hjælp fra  shadowhunteren Jace slipper Clary fra dæmonen med livet i behold, og hun hvirvles nu ind i en skjult verden fyldt med dæmoner og krigere, hævn og blodige kampe – en verden, som hun ikke burde kunne se, om som hun slet ikke burde have nogen form for kendskab til, men af en eller anden grund, er det her hendes mor er, og Clary vil gøre hvad som helst for at finde hende igen.

“Just promice me you won´t come home. Go to Simons and call Luke – tell him that he´s found me – ” Her words were drowned out by a heavy crash like splintering wood.
“Who´s found you? Mom, did you call the police? Did you -”
Her frantic question was cut off by a noice Clary would never forget – a harsh, slithering noice, followed by a thump. Clary heard her morther draw in a sharp breath before speaking, her voice eerily calm: “I love yoy Clary.”
The phone went dead.”
Citat fra Ciry of Bones side 45

Hvorfor kan Clary se en verden som ingen almindelige mennesker ellers kan se, og hvorfor er der dæmoner efter både hende og hendes mor, begge, to helt almindelige mennesker som ikke har noget med denne verden at gøre – eller har de?

***

Da jeg første gang anmeldte denne bog, var min blog stadig forholdsvis ny, og da jeg igennem de sidste par år syntes, at jeg har udviklet mig meget som anmelder, har jeg besluttet mig for at skrive en ny anmeldelse af denne bog – en forhåbentligt meget bedre anmeldelse, for den anden var sådan set bare lidt dette-er-en-god-bog-læs-den-anmeldelse, og så ikke meget mere end det.

Efter at have genlæst bogen, besluttede jeg mig for, at sidde og læse andres anmeldelser af bogen. Det gør jeg ofte, for at se hvad andre syntes, og om de måske har fanget noget, som jeg har misset, og jeg skal ærligt sige, at jeg blev ret overrasket over de anmeldelser jeg læste, for jeg kunne slet ikke følge deres tankegang – i hvert fald ikke dem, som kom med kritik af serien.
Mange sammenligner denne serie med Harry Potter, hvilket egentligt går helt hen over hovedet på mig. Der er selvfølgelig hele aspektet med en intetanende hovedperson, som pludselig bliver introduceret til et hidtil ukendt univers, og pludselig finder ud af, at der er en ond person efter ham/hende, men så syntes jeg ærligt talt også, at lighederne slutter der. Desuden er der mange som skriver, at bogen er dårligt skrevet og at den ofte modsiger sig selv, hvilket jeg slet ikke bed mærke i. Andre skriver, at de syntes hovedpersonerne var urealistiske og, at de ikke ”connectede” med dem, og indtil flere besluttede sig for ikke at læse resten af serien, da de nåede til slutningen. Lige det med slutningen, kan jeg måske godt forstå, men mere om det senere i anmeldelsen.

Jeg har læst de første par af bøgerne i denne serie før, og jeg kan stadig huske hvor opslugt jeg var. Jeg har aldrig fuldt ud brudt mig om vores hovedpersons store kærlighed Jace, da han er den der klassiske hvor-er-det-syndt-for-mig-så-nu-opfører-jeg-mig-som-en-kæmpe-idiot type, og heller ikke denne gang, var jeg særligt begejstret. Han er en surmulende, egoistisk type, som på magisk vis forelsker sig i vores hovedperson, og jeg syntes altså han er en rigtig røv – ja undskyld mit sprog. Jeg er langt mere team Simon, og hepper virkelig på, at vores hovedperson til sidst vælger ham, men jeg mistænker, at jeg vist godt kan gå længere ud på landet med den tanke – men jeg har endnu ikke læst serien færdigt, så man ved jo aldrig. Historien flyder dog stødt og roligt, og det er en fornøjelse at blive gen-introduceret til universet, som jeg syntes er vildt fedt. Der er en god blanding af nyt og moderne, kombineret med flere forskellige typer af væsner (både varulve, feer, troldmænd, dæmoner m.m.), og en lidt middelalderlig undertone til den mystiske race af shadowhunters, som vores hovedperson pludselig befinder sig imellem. Det syntes jeg er fantastisk.

Slutningen var lidt af en udfordring. Første gang jeg læste denne bog, blev jeg rasende uden lige, så jeg kan godt forstå at mange reagerer voldsomt, for den havde en fuldkommen uventet og lettere klam drejning, som jeg personligt havde meget svært ved at acceptere. Nu kender jeg dog det videre forløb, og jeg ved hvordan det kommer til at flaske sig i de næste par bøger, men derfor blev jeg stadig påvirket af slutningen denne gang også. Hvis man ser bort fra slutningen, som på sin vis er ret gusten, men som alligevel passer ind på sin egen specielle og lettere twistede facon, bliver man overraskende afhængig af denne bog og dens univers. Jeg kunne slet ikke slippe den – heller ikke her anden gang jeg læste den – og jeg er glad for, at jeg sad klar med anden bog i serien, for universet og personerne er super skønne, og jeg kan slet ikke få nok af det hele.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s