Hallowed af Cynthia Hand

Titel: Hallowed
Forfatter: Cynthia Hand
Serie: Unearthly #2
Genre: Paranormal Romance
Udgivelse: 2012
Læst på: engelsk
Sider: 403
Forlag: Harper Teen
ISBN13: 9780061996184

***

Alle efterkommere af engle har en opgave som de skal udføre, men Clare udførte ikke sin. Nu sidder hun tilbage og frygter, hvad dette vil betyde for hende. Vil hun kunne forblive god, eller vil hendes valg tvinge hende væk fra alle hun kender og elsker? Det var meningen hun skulle redde Christian… Det var meningen hun skulle forelske sig i ham… men i stedet valgte hun at redde Tucker. Vil hendes kærlighed til Tucker være nok, til at stå imod den guddommelige kraft som drager hende mod Christian, eller vil hun blive tvunget til at vælge Christian i sidste ende?

”He pulls me to my feet. “I didn’t know at first, how I felt about it. I didn’t want to be forced, you know? I wanted it to be my choice. But every time I’m around you, it feels right,” he says. “I feel stronger. Braver, even. I feel the glory inside me, this power moving through me. I feel like I could do anything, face anything. With you.”
I wish he would stop talking. I wish the forest would stop spinning around me, wish I could step outside of my body right now and ask myself, So, Clara, what do you think?
But I don’t know.
I love Tucker, I think.
His eyes grow sober. ”I know.”
Citat fra Hallowed side 331

Clara er begyndt at få nye syner. I disse syner befinder hun sig på en kirkegård og hun sørger – en hun kender vil dø, men hvem, og hvad er meningen med synerne? Skal hun prøve at forhindre det, eller er det bare et glimt ind i en uundgåelig fremtid? En straf for, at hun ikke gennemførte sin opgave?

***

Nogle syntes at Hallowed er bedre end Unearthly (første bog i denne serie), mens andre syntes den mangler lidt. Personligt havner jeg nok et sted midt imellem. Hallowed er en genial bog, og jeg var fuldstændig fanget fra start til slut, men i første bog var jeg 100% team Tucker, så nogle af de problemstillinger der opstår i denne bog, var ikke helt efter min smag. Jeg må dog indrømme, at Christian så småt begynder at vinde mit hjerte i denne bog, så nu sidder jeg tilbage med en lidt splittet følelse.

Denne bog har et meget sørgeligt tema, og jeg sad indtil flere gange og var bund ulykkelig. Det er virkelig en tude-bog og med kærligheden og det at takle tab, som bogens største emner, kan I nok selv regne ud, hvilken retning en del af historien løber i – dog var der noget af det der kom fuldkommen bag på mig.

Vi lærer en del om engle og deres efterkommere og det er super fedt. Der er en masse hemmeligheder som bliver afsløret, og det viser sig, at Clara ikke har fået hele sandheden at vide om hvad hun er. Det er virkelig spændende. Hendes bror er desuden lettere negativ i denne bog og man ved ikke rigtigt hvor man har ham (jeg blev faktisk mere og mere irriteret på ham), men også han har sine hemmeligheder, som afsløres hen mod slutningen af bogen, og så bliver det hele pludselig mere forståeligt.

Denne bog er meget anderledes end etteren, hvilket har sine fordele og ulemper, men jeg kan ikke andet end at give den topkarakter. Det er en genial historie, der afsløres en masse hemmeligheder, og det er en voldsom følelsesmæssig ruchetur på både godt og ondt, så jeg vil lige advare jer om, at sidde klar med snøfteklud og lignende i slutningen. Jeg sidder tilbage og er desperat efter den næste.

One thought on “Hallowed af Cynthia Hand

  1. Jeg har fået en ny mani med at købe bøgerne på både dansk og engelsk. Og har rigtig mange, jeg gerne vil have på begge sprog. Virkelig åndssvagt! Men f.eks. ved Harry Potter bruger jeg som undskyldning at jeg helst vil læse dem på engelsk, men det er rart at have dem på dansk, hvis jeg nu engang skulle få børn og der skal læses højt haha :P Gode undskyldninger har jeg nok af!

    Så blev der tilføjet endnu en serie på min to-read. Suk, synes aldrig jeg når under 150 haha ;)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s